Tema
Debat

Adgangskontrol

Suppleringskatalog - Kapitel 2

10

Indledning

Elektroniske Adgangskontrolsystemer (ADK), der er projekteret og installeret i henhold til denne vejledning, har det formål, at de kontrollerer og evt. registrere adgang til et fysisk afgrænset område.


Populært siges: ’hvem må komme hvor hvornår, og hvordan opnås adgangen’. ADK-systemer kan have samme eller forskelligt niveau af kontrol i og uden for arbejdstiden. Tilsvarende kan niveauet af kontrol variere fra område til område i virksomheden.


ADK-systemer må ikke forveksles med Automatiske Indbrudsalarmeringsanlæg (AIA), som har til formål automatisk at alarmere om indbrud eller forsøg herpå.


Denne vejledning handler kun om ADK-systemer, som er defineret i standarderne EN 60839-11-1 og EN 60839-11-2.


Vejledningen er udarbejdet af Forsikring & Pension i samarbejde med organisationerne SikkerhedsBranchen og TEKNIQ.


I tilknytning til vejledningen findes to dokumenter:

 

  • Appendiks A: Teknisk Specifikation for Adgangskontrolanlæg 2017, SikkerhedsBranchen
  • Appendiks B: Behovsvurdering

 

20

Definitioner

Adgangskontrolenhed: Enhed, som varetager signalbehandling om et adgangspunkt. Benævnelse i standarden EN 60839-11-1 er ”ACU”.


Adgangspunkt: Ind-/udgangen til et kontrolleret område, hvor adgangen er begrænset ved hjælp af et lukke.


Anti-passback: Kontrolfunktion, som forhindrer brugere i at opnå adgang, såfremt organisationens krav til ind- og udlæsning ikke er overholdt. Benyttes f.eks. til at sikre optælling af antallet af personer i et område.


Fejl-adfærd: Brugeres overlagte eller uoverlagte overtrædelser af regler, som medfører alarm i et adgangspunkt.


Genkendelsesudstyr: Tastatur, magnetkortlæser, RF-læser eller lignende, som modtager data fra bruger om dennes identitet.


Grænseflade: De bygningsdele, der omslutter de sikrede lokaler, genstande og personer.


ID-nøgle: Fysisk eller biometrisk medie, f.eks. kort eller fingeraftryk, der anvendes til betjening.


Kontrolområde: Område, hvortil brugerens rettigheder til adgang kontrolleres.


PIN-kode: Memoreret kode, der anvendes til betjening.


Sikringsniveau: Krav til sikring og overvågning, jf. Forsikring & Pensions sikringsniveauer.


Skalovervågning: Overvågning mod oplukning og gennembrydning af lukker i grænsefladen.

 

30

Referencer

EN 60839-11-1:2013 → Alarmsystemer og elektroniske sikkerhedssystemer – Del 11-1 –  Elektroniske adgangskontrolsystemer – System- og komponent-krav.


EN 60839-11-2:2014 → Alarmsystemer og elektroniske sikkerhedssystemer – Del 11-2 – Elektroniske adgangskontrolsystemer – Anvendelsesvejledning.


AIA-kataloget 2008, Forsikring & Pension.


Sikringskataloget 2014, Forsikring & Pension.


Teknisk Specifikation for Adgangskontrolanlæg 2017, SikkerhedsBranchen


El-sikkerhedsloven


Persondataloven, snart Persondataforordningen

 

40

Elektronisk adgangskontrol

Det er almindeligvis hoteller, virksomheder, offentlige institutioner og andre, som har komplicerede aflåsningsbehov, særlige værdier og/eller følsomme informationer, der benytter elektronisk adgangskontrol.


ADK-systemer anvendes gerne som supplement til eller i stedet for mekanisk aflåsning med traditionelle nøgler, oftest pga.:

 

  • Mekaniske låse kræver fysiske nøgler, som kan blive tabt eller kopieret, hvilket udgør en risiko og/eller en økonomisk byrde, ved omlægning af låsene og fabrikation af nye nøgler, herunder distribution af disse. I et ADK-system kan ID-nøgler/koder hurtigt udskiftes og uden forstyrrelse af øvrige brugere.
  • Adgangsdøre i et ADK-system kan opbygges og programmeres på et væld af forskellige måder: Fra fuldautomatisk åbning og lukning af døren efter læsning af berøringsfri ID-nøgle til ekstra-højt sikkerhedsniveau med flere koder og ID-nøgler for åbning af døren.

I valget af ADK-system må virksomheden gøre sig overvejelser om, hvad systemet skal kunne, set i forhold til virksomhedens størrelse, sikringskrav og funktionsønsker (se punkt 70 og Appendiks A og B).


Et ADK-system kan bidrage til håndtering af en række risici, f.eks. indbrud, trusler, terror, industrispionage, brand, arbejdsmiljø, energispild og miljøskader.

 

50

ADK og forsikringskrav

Krav om ADK-system kan indgå som supplerende sikring i en forsikringsaftale. I dette tilfælde skal man være opmærksom på, at systemet skal være installeret af en ADK-installatør, der er registreret hos Forsikring & Pension.


Hvor ADK-systemet anvendes som mekanisk sikring, skal systemet give samme sikkerhed for ”tegn på voldeligt opbrud” samt modstand mod opbrud, som mekaniske enheder kan. Låseenhederne skal således have den klassificering, som sikringsniveauet angiver. Krav til låseenheder findes i Forsikring & Pensions Sikringskatalog, herunder krav til delenes prøvning, klassificering og certificering, kapitel 7.


I Forsikring & Pensions AIA-katalog fane 110 er integrationen med AIA- og ADK-systemer beskrevet, herunder krav til systemdelene, samt begrænsninger og muligheder i anvendelsen.


Hvor ADK-systemets overvågningsdetektorer anvendes som elektronisk overvågning mod indbrud, skal de registrere indbrud eller forsøg herpå så tidligt som muligt, og der skal afsendes alarm til en kontrolcentral, så en reaktion kan iværksættes og eventuelle følgeskader begrænses.


Detektorer, der indgår i skalovervågning, skal altid tilsluttes selvstændigt detektorkredsløb for skalovervågning. Nævnte detektorkredsløb skal uden forsinkelse videregive alarm til AIA-anlægget, hvis der sker detektion af indbrud eller forsøg herpå.


Hvor sikringskravet indebærer krav til den indvendige aflåsning, må indvendige ADK-enheder i grænsefladen ikke lade autoriserede ADK-brugere passere, så længe AIA-anlægget er tilkoblet.


Hvis sikringskravet indebærer krav til den indvendige aflåsning, skal UD-tryk (eller lign.) være uden funktion, så længe AIA-anlægget er tilkoblet.


Hvis ADK-systemet anvendes til skalovervågning og/eller betjening af AIA-anlægget, og så længe AIA-anlægget er tilkoblet, skal alarmer vedr. adgangs-punkter uden forsinkelse videregives som alarm til AIA-anlægget.


Hvor ADK-system er integreret med AIA-anlæg, gælder et enslydende krav til serviceberedskab som for AIA-anlæg, beskrevet i AIA-kataloget.

 

60

Adgangskontrol defineret ved standarden EN 60839-11-1 & 2

I standarden EN 60839-11-1:2013 er der fastlagt fire klasser (grades) for ADK-systemer, som relaterer systemfunktionalitet til risikoniveau. Virksomheden kan således med udgangspunkt i sit risikoniveau vurdere, hvilken klasse (grade) som er passende. De fire klasser er beskrevet i denne vejlednings Appendiks A.

70

Anlægsejerens/brugerens overvejelser vedrørende ADK-system

Valgmulighederne, når det gælder ADK-systemer, er omfattende, og valget afhænger af, hvilke værdier der skal beskyttes mod hvilke trusler.


Til støtte for valget af adgangskontrolsystem er udarbejdet et værktøj, Appendiks B Behovs vurdering, som sammen med Teknisk Specifikation for Adgangs-kontrolanlæg 2017, SikkerhedsBranchen, tilsikrer et fyldestgørende grundlag for valget.


I Teknisk Specifikation for Adgangskontrolanlæg 2017, SikkerhedsBranchen, redegøres for, at følgende parametre om adgangspunkterne skal afklares:

 

  • Adgangspunkter og kontrolområder
  • Genkendelsesudstyr på begge sider af adgangspunktet
  • Genkendelsesmetode på begge sider af adgangspunktet
  • Overvågningsmetode for adgangspunktet
  • Forbindelse til overvågningsklient
  • Beskyttelse af adgangspunktets udstyr uden for kontrolområdet
  • Særlige funktioner


Såfremt der fastlægges klassificering for hvert adgangspunkt eller kontrolområde, grade 1-4 jf. den europæiske norm DS/EN60839-11-1, giver normen rammerne for de anførte parametre.


Ud over dette er der også behov for overvejelser om anlæggets kapacitet:
Hvor omfattende og kompleks er adgangskontrolbehovet i virksomheden, målt på brugere og deres indbyrdes forskellighed.


Endelig fremgår det af Teknisk Specifikation for Adgangskontrolanlæg 2017, SikkerhedsBranchen, at der skal tages stilling til en række overordnede parametre for det samlede system:

 

  • Administration af adgangskontrolsystem
  • Transmission af alarmer
  • Integration med andre anlæg
  • Kortproduktion
  • Specialfunktioner
  • Operativsystem
  • Backup af database
71

Introduktion til Teknisk Specifikation for Adgangskontrolanlæg

I tilknytning til denne vejledning findes Appendiks A: Teknisk Specifikation for Adgangskontrolanlæg 2017, udgivet af SikkerhedsBranchen, som et dokument i tilknytning til certificeringsordningen for ADK-installatører.


Specifikationen er et værktøj til installatører i forhold til udarbejdelse af specifikationen for et adgangskontrolsystem samt overordnet dokumentation for systemets funktionalitet og installationsmæssige udførelse.


Specifikationen understøtter således dialogen med kunde, forsikringsselskab, rådgivere og andre interessenter, som er involveret i udarbejdelsen af specifikationen for et givent adgangskontrolsystem. Parterne får endvidere et samlet overblik over væsentlige parametre i det leverede adgangskontrolanlæg.


Denne vejledning skærper i nogle tilfælde kravene til adgangskontrolsystemer, i forhold til Teknisk Specifikation for Adgangskontrolanlæg, f.eks. ved integration med AIA-anlæg.

 

72

ADK-Systemets kapacitet

Til specifikationen for ADK-systemet er der brug for oplysninger om kapacitets-behovet:

 

  • Hvor mange brugere skal ADK-systemet kunne håndtere i alt? Skal alle ansatte benytte ADK-systemet? Er der leverandører, gæster eller andre, som skal benytte ADK-systemet?
  • Hvor mange forskellige brugergrupper er der behov for? Skal alle have de samme rettigheder, eller er der forskel på, hvem der må opnå adgang, hvor hvornår og i givet fald: Hvor mange forskellige forskelle skal ADK-systemet kunne håndtere?


Også adgangskontrollens kompleksitet afklares:

 

  • Er der behov for at regulere brugergrupperne forskelligt i forhold til tid? Skal der være forskel på, hvordan og om brugergrupperne opnår adgang i forhold til tid?
  • Er der behov for at regulere dørenes styring forskelligt i forhold til tid? Skal der være forskellig styring afhængigt af, om det er dag, aften eller nat, om det er mandag eller torsdag?
73

Særlige funktioner

I Teknisk Specifikation for Adgangskontrolanlæg 2017, SikkerhedsBranchen, angives en lang række særlige funktioner, som kan knyttes til et adgangspunkt. Eksempler er: Supplering med billede eller personlig kontakt, begrænsninger givet af systemet selv eller andre systemer, f.eks. sluse-funktion, anti-passback, elevatorstyring eller adgangshindring til tilkoblet AIA-område.


Funktionsbeskrivelser for specifikke ADK-systemer samt den europæiske standard EN 60839-11-1 & -2 vil kunne supplere denne ikke-udtømmende oplistning af specialfunktioner.

74

Daglig drift og vedligeholdelse

Et ADK-system, som har en vis kompleksitet i sig, indebærer løbende vedligehold: Administration af brugere og tidsstyringer, instruktion af brugere samt vedligeholdelse af adgangspunkters mekaniske komponenter (låse, dørpumper, karmoverførsler og læserhoveder) for blot at nævne nogle væsentlige.


Der skal således i virksomheden foretages en overvejelse om, hvem der besidder kompetence til at varetage disse opgaver, og oftest ses opgaven delt mellem en administrativ medarbejder og en teknisk servicemedarbejder.

 

80

Anlægsprojektering

Projekteringen af ADK-systemet skal fastlægges på baggrund af de ønskede niveauer af kontrol og med hensyntagen til det fastlagte sikringsniveau for tyverisikringen, som altid skal opfyldes, hvor det er foreskrevet.


ADK-systemet skal projekteres, således at:

 

  • Det er tilpasset miljøet og arbejdsgangene, og at uønskede alarmer og fejl-adfærd begrænses mest muligt.
  • Systemet har en opdeling, hvor fejl på ét adgangspunkt så vidt muligt ikke umuliggør adgang til kontrolområdet.
  • Betjening af adgangspunktet kun er muligt ved brug af korrekt ID-nøgle.
  • Det altid er muligt at foretage mindre udvidelser.


I forhold til projekteringen skal anlæggets specifikation være udarbejdet med udgangspunkt i de parametre, som er anført i afsnit 70, hvoraf mange er uddybet i Appendix A.

 

Parametrene samler sig om to centrale elementer:

 

  • Adgangspunkter: Hvilke, hvilken kontrol ved udgang, hvilken kontrol ved indgang, overvågning af dør/lukke, overvågning af lås, overvågning af udstyr, on- eller offline og eventuelle særlige funktioner.
  • Systemoplysninger: Software, databasens placering, enkelt- eller flerbruger eller selvbetjent administration, alarmtransmission, integration, kortproduktion, specialfunktioner, database-backup.


Andre elementer, der højner kvaliteten af adgangskontrolsystemet, kan være:


Stillingtagen til tidsforsinkelser i systemet og til alarmsignalers transmission til kontrolcentral eller anden modtager, forholdsordre for anlægget, samt supplerende udstyr som f.eks. dørpumper og personkarusseller.

81

Supplerende anbefalinger

Et adgangspunkt, som er en manuel dør, låge eller lign., bør påmonteres dørpumpe eller anden mekanisme, som sikrer at adgangspunktet automatisk lukker efter brugers passage.


Perioden, hvor et adgangspunkt er oplåst, når en bruger har fået tilladelse til passage, bør være kortest mulig.


For i de perioder, hvor adgangspunktet har status ’Åben’, ’Frigivet’, ’Holdt’, ’Forceret’ eller ’Opbrudt’, kan adgang gennem adgangspunktet opnås af enhver, som har mulighed for at nå frem til adgangspunktet.


Risikoen for ikke-kontrolleret og –registreret adgang forefindes således i alle perioder, hvor adgangspunktet er andet end låst og lukket, dvs. status ’Normal’.
Dette giver anledning til stillingtagen om, hvor lang tid en lås skal være oplåst, og om eventuelt supplement med TV-overvågning eller slusefunktion.


Alarmsignaler, som opstår ved brugeres fejladfærd eller ved indbrud, bør hurtigst muligt videregives.


Hvor en bruger overtræder reglerne for passage af et adgangspunkt, herunder overskrider tidsrammen, så status ’Holdt’ eller ’Forceret’ generes, er der tale om fejl-adfærd, og alarm udløses.


For et adgangspunkt skal der tages beslutning om, hvor lang tid, der skal gå, før status-meddelelserne ’Holdt’, ’Forceret’ og ’Opbrudt’ videregives som alarm til respondent; lokalt, centralt eller på kontrolcentral.


Vær opmærksomhed på denne vejlednings afsnit 50 og 90.

90

Installation

ADK-systemer, der er installeret i henhold til denne vejledning, giver følgende kvaliteter:

 

  • Anlægget er en fast installation af en kvalitet, som ikke i virkemåde eller pålidelighed forringes af driftsmiljøet.
  • Installationen er udført håndværksmæssigt korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
  • Installationen er i overensstemmelse med gældende love, regler, normer, m.v.


Installationen bør ske i henhold til AIA-kataloget, fane 40.


Hvor ADK-systemet benyttes til elektronisk skalovervågning, hvor der af forsikringsselskabet er oplyst et sikringsniveau, skal installation ske i henhold til AIA-kataloget, fane 40.


Såfremt ADK-systemet har adgangspunkter, som er yderdøre til det fri, skal der inden installation fremlægges dokumentation, som redegør for den laveste driftstemperatur for disse adgangspunkter.

 

100

Dokumentation

Dokumentation for anlægget skal afleveres til kunden senest 2 uger efter overdragelse af anlægget.


Dokumentationen kan efter aftale med kunden være i elektronisk form. Formatet aftales med kunden.


For et ADK-system skal dokumentationen af installationen indeholde information om følgende:

 

  • Installationsadressen.
  • Ansvarlig for udarbejdelse af specifikation for ADK-system (kopi vedlægges).
  • Systemets adgangspunkter og kontrolområder og deres klassifikation. (Alternativt gives oplysning om adgangspunkters genkendelsesudstyr, UD-tryk, overvågning af lås og overvågning af lukket.
  • Dokumentation for anvendte systemdele.
  • Dokumentation for anvendt operativ- og databasesystem.
  • Kontraktlige aftaler om drift, service, vedligeholdelse og eftersyn, herunder tidsfrister for installatørens beredskab.
  • Integration med andre anlæg: AIA, TVO, Porttelefon, Andet:_______.
  • Alarmoverførselstype og klassificering.
  • Evt. nøgleboks, type, klassifikation, overvågning og placering.
  • Brugergrupper: Antal, beskrivelse og metode(r) til brugergenkendelse.
  • Forholdsordre.
  • Vejledning til vedligeholdelse af låse og automatiske lukkemekanismer.
110

Overdragelse

Ved overdragelse af anlægget fra installatør til anlægsejer afleveres brugermanual til anlægsejer. Brugermanualen skal være på dansk eller efter aftale med kunden på andet sprog.


Forud for overdragelsen foretages idriftsættelse af anlægget, omfattende:

 

  • Funktionsprøve af adgangspunkter.
  • Funktionsprøve af eventuel integration.
  • Funktionsprøve af alarmsender.
  • Inspektion af synlige installationer.
  • Måling af forsyningsspændingsniveau i kædeforbindelsers fjerneste punkt.
  • Kontrol af netspænding.
  • Kontrol af batterispænding.
  • Evt. kontrol af indhold i nøgleboks.


Endvidere foretages der ved overdragelsen instruktion af anlægsejer:

 

  • Instruktion i korrekt betjening.
  • Instruktion om alarm- og fejltilstand.
  • Instruktion i vedligeholdelse af låse og automatiske lukkemekanismer.
  • Instruktion i systemadministration:
  • Administration af brugere:
    • Oprettelse, ændring og sletning.
    • Administration af tidsskemaer for brugergrupper og dørstyringer.
    • Support til brugere
120

Eftersyn

Det påhviler anlægsejer at påse, at det installerede ADK-system opfylder behovet for kontrol og registrering af adgang. Endvidere skal anlægsejer påse, at systemet regelmæssigt efterses og serviceres.


Det påhviler ADK-installatøren ved overdragelse og ved eftersyn af et ADK-system at sørge for, at anlægsejer får det nødvendige kendskab til systems virkemåde, så:

 

  • Kontrolleret og registreret adgang forekommer i det ønskede omfang.
  • Systemets brugerdatabase og anden systemadministration er ajourført.
  • Adgangspunkters låse og automatisk lukkefunktion er funktionsduelige.


Aftale om eftersyn bør være indgået med en certificeret ADK-installatør og omfatte:

 

  • Eftersyn af adgangskontrolsystemet mindst hvert 3. år.
  • Eftersyn og vedligehold af mekaniske komponenter mindst hvert år.
  • Ajourføring af forholdsordrer hvert år.


Hvor ADK-systemet er integreret med AIA-anlæg, skal eftersyn udføres årligt, og forholdsordren skal ajourføres mindst en gang hvert år.


Et eftersyn skal omfatte:

 

  • Funktionsprøve og nødvendig rensning/rengøring af adgangspunkter.
  • Funktionsprøve af alarmsenders signalafgivelse til kontrolcentral.
  • Inspektion af synlige installationer.
  • Kontrol af netspænding og batterier.
  • Ajourføring af forholdsordrer.
130

Adgangskontrol og brandsikkerhed

ADK-systemet skal tilgodese regler for brandsikkerheden, herunder regler for flugtvejsdøre og andre udganges tydelighed og anvendelse.


Det er ikke tilladt at hindre eller besvære flugt gennem nødudgange, som f.eks. ved aflåsning, som ikke kan oplåses ved enkelthåndsbetjening i en flugtsituation.


Særligt henledes opmærksomheden på risikoen ved fuldautomatiserede døre, som alene kan åbnes ved fjernbetjening eller elektronisk ADK. Dette er kun tilladt, hvis der samtidigt gives anden flugtvej.


Hvor der er installeret et ABA-anlæg, kan brandalarmsignal fra ABA-anlægget gives til ADK-anlægget, så metoden til brugerkendelse for passage lempes. Hvor det er risikomæssigt forsvarligt, kan brandalarmsignalet frigive adgangspunkter.


Hvor det er relevant, muligt og forsvarligt kan brandtryk benyttes som UD-tryk, så brandalarm aktiveres og adgangspunkt samtidigt frigives.