Tema
Debat

Sporingssystemer

Mange luksusbiler og entreprenørmaskiner har en GPS-sporingsenhed installeret som tyverisikring

Sporingssystemer installeres typisk i dyre luksusbiler og entreprenørmaskiner, men anvendes også i lystbåde, lastbiler og containere.

I praksis bliver der installeret en gps tracker i bilen som giver alarm til en kontrolcentral i tilfælde af tyveri. Kontrolcentralen vil efterfølgende kunne hjælpe med at genfinde køretøjet via gps sporing.

 

Forsikringskrav

Når forsikringsselskaber forsikrer et køretøj, overtager de også en risiko i tilfælde af, at køretøjet bliver stjålet. Risikoen bliver mindre, hvis der er et sporingssystem i køretøjet, idet det er lettere at genfinde et forsvundet køretøj

Når et sporingssystem indgår som en sikringsforanstaltning mod tyveri af køretøjer, entreprenørmaskiner m.v. stiller forsikringsselskaberne en række mindstekrav til produktet. Når disse krav er opfyldt og dokumenteret, kan produktet gratis blive registreret hos F&P på sikringsguiden.dk.


Kontrolordning

Kontrolordning er baseret på en uvildig 3. parts kontrol af sporingsproduktet.


Kontrollen udføres af GTS-instituttet, FORCE, som har mange års erfaring inden for test af elektroniske komponenter.
FORCE Technology har ansvaret for al korrespondance vedrørende kontrol og dokumentation med producenter/leverandører af sporingssystemer.

 

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.