TV-Overvågning

Hensigten med denne vejledning er at give forsikringsselskabernes sagsbehandlere og deres erhvervskunder et bedre grundlag for at indgå forsikringsaftaler i de tilfælde, hvor kunderne anvender tv-overvågning som et led i virksomhedens sikring mod især kriminalitet.

Tv-overvågning virker præventivt på de fleste potentielle indbrudstyve og hærværksmænd, og derfor har tv-overvågning en reducerende virkning på den samlede risiko, hvilket er betydende for forsikringspræmien: Jo bedre sikrings-foranstaltninger, des lavere præmie.

TV-overvågning er godt til at give præcis information om, hvad der pågår eller er hændt på et givent sted på et givent tidspunkt. Således benyttes TV-overvågning ofte som et billigere alternativ til egentlig vagt-overvågning og som et supplement de øvrige sikringsforanstaltninger.

For at kunne lave en risikovurdering må forsikringsselskaberne have en tilstrækkelig viden om det installerede udstyr: Overvågningens kvalitet, omfang samt forhold vedrørende lagring og sikkerheden omkring eventuel overførsel af billeder til en ekstern kontrolcentral.

Ved risikovurderingen er det vigtigt at være opmærksom på, at tv-overvågning ikke i sig selv kan forhindre et indbrudstyveri. Tv-overvågning kan derfor ikke erstatte den mekaniske tyverisikring eller et automatisk indbrudsalarmanlæg.

TV-overvågning forkortes almindeligvis til TVO, men også forkortelserne CCTV og ITV benyttes om TV-overvågning.

TV-overvågning, især i det offentlige rum, er i Danmark et debatteret emne. Nogle borgere finder overvågningen ubehagelig og urimelig, da de ikke har gjort – eller påtænker at gøre - noget kriminelt. Andre opfatter overvågningen som tryghedsskabende og lader sig gerne overvåge ud fra betragtningen: ”Jeg har intet at skjule”. Trygheden opleves også af nogle i områder, hvor der er etableret overvågning, såkaldte Tryghedskameraer, som skal modvirke hærværk, vold, trusler og anden utryghedsskabende adfærd.

Det er i Danmark bestemt ved lov, hvor og hvad der må tv-overvåges. I loven skelnes mellem private, erhvervsvirksomheder og det offentlige, og det er givet ved lov, om der må ske lagring af billedmaterialet, og hvor overvågning må finde sted: F.eks. inde i kontorbygning, ved indgang til en forretning, på stier i et boligselskab eller på en tankstation.

Lov om TV-overvågning findes på Retsinformation: LBK 1190 af 11. nov. 2007 med senere ændringer.

Videregivelse af billedmateriale er omfattet af loven, og offentliggørelse uden samtykke er strafpådragende.

Ved lov reguleres også opbevaringen af og omgangen med det billedmateriale, som TV-overvågning generer, såfremt billedmaterialet lagres, og såfremt personer kan genkendes på billederne. Billeder med genkendelige personer er personhenførbare data og således omfattet af Lov om behandling af personoplysninger, kaldet persondataloven, LOV nr. 429 af 31. maj 2000, med senere ændringer.

Datatilsynet, som er tilsynsmyndighed på nævnte lovs område, har til støtte for ejere/brugere af TV-overvågning udarbejdet rådgivningsmaterialer om TVO-politik, udpegning af dataansvarlig, databehandleraftale ved billedoverførsel til Kontrolcentral og andre væsentlige krav i persondataloven.  Materialet er at fin-de på Datatilsynets hjemmeside.

I foråret 2018 erstattes persondataloven af EU’s Databeskyttelsesforordning 2016/679.

TV-overvågning skal foregå, så det ikke er i strid med anden lovgivning. Til eksempel må der ikke findes lovstridig beluring sted, ligesom benyttelse af mikrofoner, som måtte være indbyggede i kameraer, er omfattet af regler for aflytning og lydoptagelse. Se straffeloven.

DS/EN 62676-1:2014 Videoovervågningssystemer til brug i sikringsinstallationer – Del 1-1: Systemkrav – Generelt.

DS/EN 62676-1/AC:2014 Videoovervågningssystemer til brug i sikringsinstallationer – Del 1-1: Systemkrav – Generelt.

DS/EN 62676-4:2015 Videoovervågningssystemer til brug i sikringsinstallationer – Del 4: Anvendelsesvejledning.

DBI-vejledning 101 Netværksbaseret TV-overvågning på museer.

Tv-Overvågning (TVO) - Kravspecifikation - Certificering af TVO-installatørvirksomheder, gældende fra 1. april. 2017.

Lov om behandling af personoplysninger: LOV nr. 429 af 31/05/2000.

Bekendtgørelse af lov om TV-overvågning: LBK nr. 1190 af 11/10/2007.

TV-overvågning anvendes som sikringsforanstaltning i en række sammenhænge, og mulighederne bliver stadig flere, efterhånden som teknologien udvikler sig. Overordnet beskrives TV-overvågning som præventivt virkende i forhold til berigelseskriminalitet. TV-overvågning er endvidere dokumenterende, både i live-situationer, hvor en operatør overvåger via skærm og iværksætter f.eks. vagtudrykning, og i forbindelse med efterfølgende undersøgelse eller efterforskning, hvor lagrede data inspiceres.

Udendørsarealer
Overvågning af udendørsarealer som parkeringspladser, arealer omkring en bygning, byggepladser, lagerpladser m.v., hvor der drives erhvervsvirksomhed, har ikke alene en præventiv og dokumenterende funktion i forhold til tyveri og indbrud, men også hærværk og graffiti begrænses meget ved overvågning.

Butiksarealer
I detailhandlen har tv-overvågning en stor præventiv virkning mod butikstyveri og tyveri i øvrigt. Overvågningen medfører ofte, at forretningens svind minimeres væsentligt. Endvidere kan overvågningen medvirke til, at planlægningen af et senere indbrud vanskeliggøres. Overvågningen yder naturligvis også en præventiv virkning mod røveri. I forhold til alle nævnte risici, er TV-overvågning naturligvis også et godt efterforskningsværktøj for Politiet.

Overvågningen kan også anvendes forretningsmæssigt, så der foretages personaledisponering eller vareplacering ud fra data om personantal eller bevægelsesmønstre.

I tilknytning til adgangskontrolanlæg
Ved at anvende tv-overvågning kan en portner nemt kontrollere brugen af mange adgangsdøre og porte. I tilknytning til et adgangskontrolanlæg anvendes tv-overvågning ofte som en integreret del af systemet, hvor portneren kan sammenligne sit skærmbillede af personer og biler med billeder, der på forhånd er indlagt i adgangskontrolanlægget.

I nogle TV-overvågningssystemer kan systemet selv foretage nævnte billede-sammenligning, uden portnerens medvirken.

I produktionsmiljøer
Tv-overvågning kan med stor fordel også anvendes til overvågning af transportbånd og produktionsprocesser. En sådan overvågning kan forebygge produktionsstop, skader på kostbare maskiner og uvedkommendes adgang til følsomme områder m.v.. Overvågningen kan også dokumentere et procesforløb.

I udvekslingssituationer
TV-overvågning benyttes ofte til dokumentation i detailhandlen, ved post- og pakkehåndtering, kontanthåndtering og i vare-ind/udleveringer. Billedmaterialet benyttes i tilfælde af tvivl eller uenighed til at afklare, om udvekslingen har fundet sted, hvad der blev udvekslet, og hvilken tilstand det udvekslede var i, da udvekslingen fandt sted.

I tilknytning til AIA-anlæg
Tv-overvågning anvendes i stigende grad som en integreret del af et AIA-anlæg (Automatisk Indbruds Alarmanlæg), hvor kameraer ved en alarmsituation overfører billeder til en kontrolcentral. På den måde kan alarmoperatøren få bekræftet, om der er tale om en reel alarm, og hvis det er tilfældet straks foretage en reaktion ved f.eks. at tilkalde vægter eller politi.

Til crowd-management
TV-overvågning ses anvendt på sportsstadions, ved koncerter og på dansesteder, hvor en operatør på live-billeder spotter ansats til uroligheder eller vold og kan tilkalde evt. vagtmandskab og politi, som kan afhjælpe situationen. Sådant billedmateriale anvendes også til politiets eventuelle efterfølgende efterforskning.

Den optimale modtagelse af vigtige optagelser er afhængig af, hvordan tv-overvågningen er opbygget, og hvordan systemet fungerer i sin helhed. Derfor er det af hensyn til forsikringsselskabernes mulighed for at foretage en risiko-vurdering – og for driftssikkerheden i øvrigt – af stor vigtighed, at det tekniske udstyr og installationen opfylder nogle minimumskrav.

Til dette formål anbefales det at stille krav til leverandøren og installatøren om, at produkter og installation skal beskrives i forhold til den internationale standard IEC 62676 Video surveillance systems for use in security applications. Standarden består af fire delstandarder, hvor del 4 omhandler retningslinjer for projektering.

Et TV-overvågningssystems evne til at levere det ønskede billedmateriale afhænger i høj grad af udstyrets komponenter og af de fysiske forhold. Et TV-overvågningssystem består almindeligvis af disse komponenter:

Kameraer, kabling, lagrings-/styringsenhed og monitor(er).

Dog ses mange variationer og alternativer i forhold til ovenstående oplistning af komponenter: Trådløse kameraer, kameraer med indbygget lagringsmedie (SD-kort), visning via eksisterende PC, lagring på eksisterende server, kabling via eksisterende netværk, styring programmeret direkte i kamera.

Kamera
Kameraer formidler via objektiv et billede til den interne billedsensor i kameraet, hvorfra de videresendes.

Billederne er i farver eller sort/hvid, hvor farve er godt til at understøtte efterforskning, mens sort/hvid er at foretrække, hvor lysforholdene er begrænsede.

Kameraer findes i mange kvaliteter og opløsninger. I appendiks A uddybes kameravalget set i forhold til opgaven.

Kabling
Billedoverførslen fra kamera til monitor eller optageudstyr sker via kabel, netværk eller trådløst. Da kameraerne skal strømforsynes, vil der være kabel til dette formål.

Lagrings-/styringsenhed
TV-overvågning kan være med eller uden lagring af billedmaterialet. Her er lovens bestemmelser væsentlige at gøre sig bekendt med.

Lagring af billedmateriale er nødvendigt, når TV-overvågningen skal benyttes til dokumentation og efterforskning.

Billedmateriale lagres almindeligvis digitalt på harddisk/SD-kort, som er dedikeret til formålet og ikke benyttes til andre formål. Også løsninger med lagring i cloud-miljø er almindeligt.

Der lagres billedmateriale for den periode, som behøves, dog højst 30 dage, jf. loven.

Den digitale lagring giver gode muligheder for hurtig søgning efter de ønskede hændelser.

Styringsfunktionen er nødvendig, når et TV-overvågningsanlæg har mere end ét kamera: Visning og eventuel lagring behøver en enhed, hvorpå brugeren kan vælge og programmere hvert kamera.

Monitor
Billeder fra TV-overvågningssystemet vises på en monitor; en dedikeret monitor eller skærmen på en eksisterende PC, som er koblet op til TV-overvågningsanlægget.

Når TV-overvågningsanlægget indgår i den daglige rutine, f.eks. overvågning mod butikstyveri eller proces-overvågning, er der en dedikeret monitor, som viser billeder hele tiden. I visse tilfælde, f.eks. i butikker og på tankstationer, er det gavnligt, at monitoren er synlig for alle, da tydeligheden har nogen afskrækkende virkning på især butikstyve.

Transmission af TV-overvågning
TV-overvågningsanlæg ses i vidt omfang opkoblet til eksisterende netværk, så billedmaterialet kan tilgås udefra.

Når billeder fra TV-overvågning ønskes behandlet af 3. part, er dette underlagt bestemmelser i vagtloven, og 3. parten skal således være en rigspolitigodkendt kontrolcentral. Jf. persondataloven skal der endvidere være indgået en aftale mellem parterne om behandling af de personfølsomme data, en databehandleraftale.

TV-overvågningsanlæg, der er projekteret og installeret efter denne vejledning, har til formål at dokumentere hændelser, mens disse finder sted eller efterfølgende. TV-overvågningsanlæg beregnes endvidere at have en præventiv effekt på overlagt kriminalitet. 

Til støtte for projekteringen af såvel kameraer som det overordnede system henvises til Appendiks A: Teknisk Specifikation for TV-overvågning 2017, SikkerhedsBranchen.

Projektering af et TV-overvågningsanlæg skal først og fremmest afklare to for-hold: Antal kameraer og hvert kameras præstation beskrevet ved overvågningsbredde og overvågningsformål.

Dertil kommer projektering af visning og eventuel lagring. 

Antal af kameraer

Antallet af kameraer afhænger af opgavens art, antallet af ind-/udgange til bygningen/området, påregnelige bevægelsesmønstre, sabotage-sikring, og acceptraten i forhold til mangelfulde optagelser/gengivelser.

Antallet af kameraer afhænger også af valget af kameraer, idet den teknologiske forskel på kameraer er stor; her menes især kameraopløsningen, men også overvågningsområdet. Ved valg af kameraer med 180 eller 360 graders panorama opnås et meget større overvågningsområde pr. kamera end ved et traditionelt kamera.

Kameraets overvågningsbredde

For hvert kamera fastlægges overvågningsbredden i overvågningsområdet. Denne opgøres som et mål: Bredde af det gengivne billede på den angivne position.
Overvågningsbredden benyttes af installatøren til at afgøre kameraets type.

Overvågningsformål
For hvert kamera fastlægges overvågningsformålet. Her opereres med nedenstående kategorier:

Detektion D Er der noget?
Observation  O Er der nogen?
Verifikation V Hvad laver personen?
Identifikation I Hvem er personen?
Inspektion In Har personen særlige kendetegn?

Afstand og retning
For hvert kamera bør der ske notering af afstand mellem kamera og overvågningsområdet, samt den retning, som kameraet er rettet mod, angivet i for-hold til verdenshjørnerne.

Det er ofte formålstjenesteligt at have egne kabler eller dedikeret netværk til TV-overvågningssystemet, idet fejlsøgning lettes, og sikkerheden øges.

Der vælges typisk mellem netværkskabler, coax-kabler og fiberkabler. Valget sker gerne i dialog mellem installatør og anlægsejer.

Når kablingen fra det eksisterende netværk anvendes, bør dette ske i tæt dialog med den IT-ansvarlige, så hverken TV-overvågningssystemet eller virksomhedens IT-system kompromitteres. Desuden er TV-overvågning data-tungt, og der skal derfor gøres overvejelser om systemopbygningen, så TV-overvågningssystemet ikke belaster netværket mere end acceptabelt.

Det er vigtigt, at den behøvede båndbredde, altså kapacitetskravet til kommunikationskanalen, indgår i dialogen om TV-overvågningsanlægget, så både netværk og lagrings-/styringsenhed er tilpasset.

Ethvert TV-overvågningsanlæg behøver udstyr til visning af billeder.

Monitoren hører til en eksisterende PC, hvorpå der er installeret en TVO-software, og på monitoren vises kun TVO-billeder, når der opstår behov herfor. Monitoren kan også være dedikeret til dette ene formål at vise billeder fra TV-overvågningsanlægget.

Det er vigtigt at vælge en monitor, som har tilstrækkelig kvalitet til at vise billederne i den opløsning, som er nødvendig.

Når et TV-overvågningsanlæg har mere end ét kamera er der behov for en styringsenhed, som kan betjenes af brugeren, så denne kan styre, hvad der vises af billeder eller optagelser.

Når et TV-overvågningsanlæg benyttes til dokumentation og efterforskning behøves en lagringsenhed, som lagrer billederne fra ét eller flere kameraer.

I valget af lagringsenhed er det i første omgang relevant at se på følgende forhold:

• antallet af kameraer
• datamængden

Dette fordi anlægget skal kunne håndtere antallet af kameraer, og lagringskapaciteten skal være tilstrækkelig.

Af betydning for den nødvendige lagringskapacitet er hver kameras frame-rate og opløsning.

• Frame-raten er det antal billeder pr. sekund, som lagres fra et kamera. Jo flere billeder, des større behov for lagringskapacitet.
•  Opløsning har sammenhæng med overvågningsbredden, altså pixels pr. meter.

Betydende for lagringskapaciteten er også båndbredden. En høj båndbredde kræver stor lagringskapacitet og hurtig harddisk. Endelig er kameraers kvalitet, opløsning, frame-rate og billedkomprimeringstype af stor betydning for den behøvede lagringskapacitet.

Se Appendiks A for supplerende systemparametre.

Nogle lagrings- og styringsenheder og nogle kameraer har indbygget videoanalyse, så man kan tilrette billedet eller generere alarmer/signaler.

Eksempelvis kan der indlægges felter i videobilledet, hvorfra der ikke lagres da-ta. Det kan f.eks. være et vindue, som vender mod offentlig vej, og hvor man kan identificere forbipasserende fodgængere. Herfra må ikke lagres billeder, og så kan man maske dette område ud af selve billedet.

Videoanalysen kan også handle om færdslen i billedet: Om personer bevæger sig hen, hvor de ikke må. Om antallet af personer, som passerer, når en given grænseværdi. Om antallet af personer i billedet når en given grænseværdi. Om der er personer, som gør ophold, hvor ophold ikke er tilladt.

Videoanalyse kan også være persongenkendelse eller nummerpladegenkendelse, hvor billedmaterialet benyttes til adgangskontrol eller alarmafgivelse.

Belysning
Det er essentielt for et TV-overvågningsanlæg, at der er tilstrækkeligt lys på alle de tidspunkter, hvor hændelser kunne tænkes at finde sted.

Behovet for lys er kameraafhængigt, idet nogle kameraer kan gengive billeder under selv meget vanskelige forhold, forstået som komplicerede lysforhold. Det kan f.eks. være, at der er meget lidt lys.

Almindeligvis vil god farvegengivelse forudsætte godt, hvidt lys, som er jævnt fordelt på det område, som man ønsker at overvåge. Dette kan konstateres ved en lux-måling på området.

Almindelig gadebelysning er ikke altid tilstrækkeligt til at sikre optimalt lys til TV-overvågning.

Eksisterende belysning kan suppleres med eget hvidt lys eller med infrarød belysning, som er usynlig for det blotte øje.

Belysningen kan være permanent eller aktiveret af bevægelsessensor.

Vind, vejr og årstider
Skiftende solindfaldsvinkler, tåge, tæt regn, vindpåvirkede trækroner, løvfældende træer, døgnets varierende længde og tilsvarende forhold skal tages med i betragtningerne, når et TV-overvågningsanlæg projekteres, installeres og programmeres. Ellers risikeres det, at billedkvaliteten kun er som ønsket, når forholdene er tilsvarende de, som var på installationstidspunktet.

Især vejrligs forhold kan overraske: Sne, tåge og tæt regn nedsætter sigtbarheden, og dette gælder også for kameraer.

Omgivelser
I forhold til naboer og offentlige områder er det vigtigt, at placeringen af kameraer respekterer naboers ret til privatliv.

Strømsvigt
For ejeren af et TV-overvågningsanlæg skal det besluttes, om anlægget skal være nødstrømsforsynet. Dette hænger stærkt sammen med systemets rolle i den samlede sikringsløsning og altså virksomhedens overordnede risikoprofil.

I denne beslutning ligger også overvejelser om omfanget af denne nødstrømsforsyning: Er det kun styrings-/lagringsenhed, er det udvalgte eller alle kameraer, og er det også belysningen helt eller delvist?

Hærværksrisiko
Når man sætter tv-overvågningsudstyr op, skal man overveje, hvordan man undgår hærværk og sabotage af udstyret. Det er nødvendigt, at man selv tager stilling til sikring af udstyret mod hærværk og sabotage:

• Beskyttet placering af kameraer, f.eks. højt eller på væg bag disk
• Hærværkssikret udstyr, f.eks. slagfast kamerahus
• Skjult eller anden beskyttet ledningsføring
• Taktisk kameraplacering, så kameraerne indbyrdes overvåger hinanden
• Overvågning og transmission af driftsforstyrrelser
• Nødstrømsforsyning.

TV-overvågningsanlæg, der er installeret i henhold til denne vejledning, frembyder følgende kvaliteter:

Anlægget er en fast installation af en kvalitet, som ikke i virkemåde eller pålidelighed forringes af driftsmiljøet.

Installationen er udført håndværksmæssigt korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Installationen er i overensstemmelse med gældende love, regler, normer, m.v.

Installationen bør ske i henhold til l AIA-kataloget, fane 040 afsnit 10, 11, 20, 21, 22, 34, 40, 50, 70 og 80.

Hvor TV-overvågningsanlægget benyttes til AIA-alarmverifikation, skal installation ske i henhold til AIA-kataloget, fane 090.

Dokumentation for anlægget skal afleveres til kunden senest 2 uger efter overdragelse af anlægget.

Dokumentationen kan efter aftale med kunden være i elektronisk form. Formatet aftales med kunden.

For et TV-overvågningsanlæg skal dokumentationen af installationen indeholde følgende:

• Installationsadressen.
• Ansvarlig for udarbejdelse af kravspecifikation (kopi vedlægges).
• Datablade for anvendte systemdele.
• Dokumentation for anvendt operativ- og databasesystem.
• Kontraktlige aftaler om drift, service, vedligeholdelse og eftersyn, herunder tidsfrister for installatørens beredskab.
• Integration med andre anlæg: AIA, TVO, Porttelefon, Andet:___.
• Alarmoverførselstype og klassificering.
• Evt. nøgleboks, type, klassifikation, overvågning og placering.
• Anlægsdokumentation.
• Skitse/plantegning med angivelse af kameraplaceringer
• Systembeskrivelse: Type af kabling, funktion af styrings-/lagringsenhed, monitorplacering, fysisk og formel sikring af udstyret og data.
• Fortegnelse over kameraer og oplysninger om kamera:

- Unikke navn/nummer

- Overvågningsformål

- Overvågningsbredde

- Kameragruppe

- Frame-rate (aktivitet/hvile)

- Kategori for FOV's genkendelse

- Objekters ventede bevægelseshastighed

- Billeddokumentation af det genererede billede (screen-dump)

• Signaler til kontrolcentral og forholdsordre
• Vejledning til vedligeholdelse

Ved overdragelse af anlægget fra installatør til anlægsejer afleveres brugermanual til anlægsejer. Brugermanualen skal være på dansk eller efter aftale med kunden på andet sprog.

Forud for overdragelsen foretages idriftsættelse af anlægget omfattende:

• Funktionsprøve af systemet
• Inspektion af synlige installationer

Endvidere foretages der ved overdragelsen instruktion af anlægsejer:

• Instruktion i korrekt betjening
• Instruktion om alarm- og fejltilstand
• Instruktion i vedligeholdelse
• Oplysning om krav om skiltning
• Oplysning om krav om særkilt personale-information
• Oplysning om krav om TVO-politik
• Oplysning om krav om udpegning af dataansvarlig

Det påhviler anlægsejer at påse, at det installerede TVO-anlæg opfylder behovet for overvågning, herunder at der ikke sker ulovlig overvågning. Endvidere skal anlægsejer påse, at anlægget regelmæssigt efterses og serviceres.

Det påhviler TVO-installatøren ved overdragelse og ved eftersyn af et TVO-anlæg at sørge for, at anlægsejer får det nødvendige kendskab til anlæggets virkemåde og overvågningsområde, så:

• Overvågning kan tilpasses overvågningsbehovet
• Overvågning sker i et afvejet omfang, jf. proportionalitetsprincippet
• Systemets programmering er ajourført
• Systemet er funktionsdygtigt

Aftale om eftersyn bør være indgået med en certificeret TVO-installatør og omfatte:

• Eftersyn i henhold til nærmere aftale, mindst hvert 3. år
• Ajourføring af forholdsordre

Hvor TVO-overvågningsanlægget virker til AIA-alarmverifikation, skal eftersyn udføres årligt, og forholdsordren skal ajourføres mindst en gang hvert år.

Et eftersyn skal omfatte:

• Funktionsprøve og nødvendig rengøring af kameraer
• Funktionsprøve af transmission
• Kontrol af belysning
• Inspektion af synlige installationer
• Ajourføring af forholdsordre.