Tema
Debat

Undgå brand med ukrudtsbrændere

Det kan også ske for dig

Sommer, sol og varme betyder, at græsset og beplantning er meget tørt. Hvis du skal anvende en ukrudtsbrænder, skal du passe særligt på.

 

Desværre kommer mange hvert år galt afsted med ukrudtsbrænderen - også i arbejdsregi. Uopmærksomhed eller uforsigtig brug af en ukrudtsbrænder kan være årsag til meget voldsomme brande med langtidsvarende konsekvenser.

 

En ukrudtsbrænder er en bekvem måde at fjerne ukrudt på, men det er også et meget farligt redskab. Derfor bør man følge en række forholdsregler for at undgå skader.

 

  • Undgå ukrudtsbrænding, når det blæser. Det er bedst, når det er en våd eller fugtig samt vindstille dag.
  • Anvend det korrekte udstyr og gas til ukrudtsbrænding i god stand.
  • Medbring håndildslukker eller hav hurtig og nem adgang til vand.
  • Hold afstand til brandbart materiale, fx plankeværk, hække, tørre og visne blade samt spindelvæv.
  • Ukrudt skal kun lige svitses. Ukrudtsbrænderen skal meget kort føres over ukrudtet i en afstand af minimum 10 cm.
  • Efterlad ikke gløder eller ulmende planterester.
  • Bliv i området, hvor der er brændt ukrudt af, i hvert fald en time efter.
  • Alle, der udfører varmt arbejde/ukrudtsbrænding bør have deltaget på kursus i varmt arbejde.


Læs mere om varmt arbejde på Sikringsguiden - her.

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.