Tema
Debat

Undgå brand i industrikøkkener

9. nov. 2020
Forsikring & Pension har lavet en ny branchevejledning til forebyggelse af brand i professionelle køkkener. Vejledningen beskriver de kendte risikoområder i køkkener og angiver råd og anbefalinger til at undgå brand og skader i forbindelse med madlavning. Anbefalingerne kan være til gavn for alle typer af kommercielle køkkener, fx grillbarer, pizzeriaer, restaurantkøkkener mm.

Den nye vejledning samler råd og anbefalinger fra forsikringsbranchen, så risikoen for skader og brand i kommercielle køkkener minimeres. Forsikringsselskaber og installatører kan anvende materialet i dialog med deres kunder om risikosænkende tiltag.

Vejledningen beskriver de kendte risici i forbindelse med madlavning, og hvilke tiltag der kan sænke risikoen. Der er blandet andet fokus på brandsikring af aftrækskanaler og vigtigheden af regelmæssig rengøring af disse. Tilsvarende skal det rette brandslukningsudstyr være til rådighed, og personalet skal være uddannet til at bruge brandslukningsudstyret korrekt.

Vejledningen ligger online på Sikringsguiden.dk, sammen med et kort sammendrag af anbefalingerne i et fakta-ark (pdf-dokument).

Se alt materialet her


Kontakt


Christina Østergaard

Ingeniør
+45 41 91 91 42
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.