Tema
Debat

Det nytter med GPS-sporingsenheder i dyre biler

Forsikringsselskaberne stiller krav om en sporingsenhed i luksusbiler

Når forsikringsselskaber forsikrer et køretøj, overtager de også en risiko i tilfælde af, at køretøjet bliver stjålet. Risikoen bliver mindre, hvis der er et sporingssystem i køretøjet, idet det er lettere at genfinde et forsvundet køretøj.


Hvis du har en luksusbil, motorcykel eller lystbåd vil du blive mødt med et krav – men også entreprenørmaskiner, lastbiler og containere bliver mødt med krav, for at sikre genfinding, hvis enheden stjæles.


I praksis bliver der installeret en GPS-sporingsenhed i bilen, som giver alarm til en kontrolcentral i tilfælde af tyveri. Kontrolcentralen vil efterfølgende kunne hjælpe med at genfinde køretøjet via GPS-sporing.

 

Krav til sporing

Forsikringsselskaberne stiller en række mindstekrav til sporingsproduktet. Hvis disse mindstekrav er dokumenteret og kontrolleret af GTS-instituttet FORCE Technology, kan sporingssystemet registreres hos Forsikring & Pension og være til rådighed for forsikringsselskaberne og andre brugere på hjemmesiden; Sikringsguiden.dk. Se listen over godkendte sporingssystemer - her.

 
Sporingsenheder deles i to kategorier

  • Udstyr, der drives af bilen eller motorcyklens strømforsyning. Udstyret har desuden egen batteri backup.
  • Udstyr, der alene drives af eget batteri til fx entreprenørmaskiner og både.

 

Krav til installation

  • Sporingssystemet skal installeres af autoriserede personer for det pågældende produkt.
  • Sporingssystemet skal monteres, så det ikke kan ses fra bilens udvendige side.
  • Installatøren skal udfylde en installationserklæring til brug ved en evt. skade.

 

Det nytter med GPS-Sporingsenheder

Samspillet mellem en godkendt sporingsenhed, kontrolcentral, politi og forsikringsselskaberne har gjort genfindingens procenten, for stjålne køretøjer meget høj - læs mere om sporingssystemer - her.