Tema
Debat

Tyveri fra byggepladser

Hvor stort er problemet?

Dansk Byggeri har tidligere estimeret, at tyveri fra byggepladser, årligt koster branchen ca. 600 mio. kr. i direkte og indirekte udgifter.

Der er store mørketal på området, da mange tyverier, af forskellige årsager, aldrig bliver meldt til politiet.

 

Hvad karakteriserer tyverierne?

Kendetegnende for tyverier fra byggepladser er, at det er alt af værdi, der stjæles. Lige fra håndværktøj til store entreprenørmaskiner. Især materialer i original indpakning er i høj kurs hos tyvene.

 

Tyverierne sker både fra byggepladser i byerne og på landet, og de sker både om natten såvel som om dagen. Om natten udnytter tyvene, at der ofte ikke er nogen til at holde opsyn med byggepladserne. Om dagen udnytter de, at der ofte er mange forskellige aktører på byggepladserne, hvorfor det er let at bevæge sig rundt på pladserne, uden at blive antastet.

 

Tyvene er ofte professionelle og organiserede. Der er ligefrem set eksempler på, at de har haft adgang til både kraner og lastbiler til at udføre tyverierne.

 

Hvorfor sikre byggepladser?

Tyverisikring af byggepladser kan betragtes som en investering i, at nedbringe udgifterne til tyveri. Således sparer man på udgifterne og man undgår den spildtid, som ofte er forbundet med tyveriet. Herved mindsker man risikoen for at byggeprojekterne forsinkes og at bygherre fx skal have en økonomisk kompensation.

 

En statistik der viser høj leveringssikkerhed til bygherre, kan have en god brandingværdi, når der bydes på byggeprojekter.

 

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.