Perimetersikring & Overvågning

Vejledningen om perimetersikring er udarbejdet som et værktøj til personer, der på forskellig vis beskæftiger sig med beskyttelse af værdier, som er placeret i områder udenfor bygninger. Vejledningen er primært tænkt anvendt på erhvervsområdet.

Det er den enkelte sikringsopgave, der afgør valget af perimetersikringen i forhold til området og bygningens beliggenhed. Mekanisk sikring kan kombineres med elektronisk overvågning, som giver mulighed for ekstra sikring.

Installation skal ske efter producentens anvisninger. Der er lavet en teknisk specifikation i Suppleringskataloget med yderlig beskrivelse af hegns- og port typer samt minimumskrav til disse.

Perimetersikring og overvågning har tidligere været en del af Sikringskataloget som kapitel 11. Kapitlet er udover flytning til Suppleringskataloget blevet forkortet i forhold til forrige udgave fra 2014. Specifikke talværdier er fjernet for hegnstyper, da projektering skal ske efter regler i Hegnsloven og lokale bestemmelser. I tilknytning til kapitlet findes et appendiks med tekniske specifikationer.

Lovgivning og lokale bestemmelser skal tages i betragtning forud for sikringens projektering og etablering. Desuden henledes opmærksomheden på nationale og internationale krav, normer og standarder:

• Bekendtgørelse af Lov om hegn – Lov nr. 363 af 5. april 2019
• Kommunale lokalplaner, servitutter m.v.
• Relevante direktiver og sikkerhedsforskrifter
• Teknisk specifikation perimetersikring & overvågning (appendiks)

Perimetersikring kan skabes ved en naturlig hindring, mekanisk sikring, elektronisk overvågning og kombinationer heraf.

Fysiske hindringer kan være naturlige eller etablerede i form af en mekanisk sikring. Det kan fx være beplantninger bestående af tornede eller tætte vækster, stensætninger, jordvolde, grøfter eller vandløb.

En naturlig forhindring eller et hegn, der afgrænser et område, vil således tydeligere markere områdets afgrænsning, virke præventivt imod indtrængning og forsinke indtrængningen på området.

Når afgrænsningen af et område sker med brug af konstruktioner i jern og træ, som er solidt befæstet, er der tale om mekanisk perimetersikring. Både hegn, porte, bomme og pullerter er produkter indenfor denne sikringsform.

Afhængigt af formål og risikoniveau kan perimeteren overvåges i et uafhængigt system eller som supplement til mekanisk sikring.

Et sådant overvågningssystems komponenter er ikke beskyttet af bygningen, hvorfor planlægningen af udendørs overvågningsanlæg skal tage særligt højde for miljøet og omgivelserne samt den øgede sabotagerisiko.

Elektronisk overvågning kan ikke erstatte en fysisk hindring, men kan registrere en indtrængen og videregive melding herom.

I mange situationer kan perimeteren med fordel sikres mekanisk samtidig med, at det sikrede område overvåges elektronisk. Udover den præventive effekt kan et sådant system dokumentere og videregive information om forsøg på indtrængen på området.

Et kombineret system anbefales, når der ønskes hurtig indgriben overfor angreb mod bygninger med højt risikoniveau.

Det skal sikres at redningsberedskabet har mulighed for uhindret at komme helt hen til bygningen, hvis der opstår brand eller ulykke.

Fx ved at opsætte en nøgleboks eller – rør udenfor perimetersikringen, hvori der kan opbevare en nøgle, der giver redningsberedskabet adgang frem til bygningen. Redningsberedskabet vil typisk anvende deres systemnøgle til at låse nøgleboksen op.

En mekanisk sikring skal være tilpasset det vurderede risikoniveau og modsvare gennembruds- og forceringsmuligheder.

Den mekaniske sikring kan bestå af hegn, punktsikring, porte m.v., hvor der projekteres ud fra en række forskelligartede parametre f.eks. design, klatresikring, gennembrydningstid, tryk/trækstyrke, vindmodstandsevne og levetid.

Der anvendes forskellige materialer til hegnskonstruktioner, og disse kan suppleres med pigtråd eller el-hegn af varierende typer.

Valg af hegn afhænger blandt andet af:

• lovmæssige krav – generelt for lokalområdet (hegnsloven)
• de indhegnede varers værdi og tyvetækkelighed
• risiko for hærværk
• hvilke angrebsmidler eventuelle indtrængere forventes at anvende
• om hegnet skal suppleres med elektronisk overvågning.

Befæstelse
Hegnets eller portens stabilitet afhænger af et solidt fundament, altså betonen og jordbundsforholdene.

Befæstelsen skal være af en sådan kvalitet, at den kan holde hele levetiden for hegnskonstruktionen. I den forbindelse skal der også tages højde for lokale forhold: vind, salt, vand, trafik, m.v.

Fundamentet skal være af en sådan størrelse og kvalitet, at konstruktionen kan tåle en lettere påkørsel.

Funderingsdybden skal som minimum være 90 cm for at sikre, at fundamentet er i frostfri dybde. Se mere i appendiks.

Mekanisk styrke
Udover de forhold, der er nævnt under befæstelse, skal hegn og port kunne tåle en given belastning af vind eller ved angreb.

Hegn og porte skal have en styrke, så de ikke kan ødelægges uden brug af værktøj eller maskiner.

Hegn bestående af stolper, hvor imellem der er udspændt en eller flere ståltråde. Højden kan variere, ligesom der kan være anvendt pigtråd.

Flytbare hegn består af sektioner, der samlet udgør et hegn, der er velegnet til midlertidig indhegning af f.eks. byggepladser, festivaler, m.m. Hegnsrammerne, der kan have løftebøjler, nedsættes i betonfødder eller vinkelstøtteben. Rammerne spændes eller låses sammen.

Fletvævet i et fletvævshegn består af en galvaniseret kernetråd med eller uden plastbelægning. Derover indgår mellemstolper, endestolper, hjørnestolper, eventuel sikring mod klatring samt skråstivere.

Paneler bestående af overfladebehandlede svejste stålprofiler. Derudover indgår mellemstolper, endestolper, hjørnestolper og eventuelt anden indbrudssikring.

Baluster-/palisadehegn består af lodrette jernstænger svejst til vertikale profiler. Derudover indgår mellemstolper, hjørnestolper, endestolper og eventuel sikring mod klatring.

Denne sikringsmetode vinder udbredelse, idet den kan etableres på udsatte steder, og med muligheden for automatisering opnås stor fleksibilitet.

Traditionelle faste punktsikringskomponenter består af beton- eller stålsøjler.

Halv- og helautomatiske pullerter vinder indpas. Disse findes i mange forskellige diametre og godstykkelser.

Visse pullerttyper kan styrkemæssigt karakteriseres som "terrorpullerter" (jf. ISO IWA 14/ISO 22343).

Roadblocks, udført i en kraftig stålkonstruktion, er en anden meget effektiv, automatiseret punktsikring. En roadblock skal kunne stoppe selv store tunge køretøjer.

Tirekillers er en anden effektiv sikringsforanstaltning, hvis truslen er køretøjer i bevægelse.

Ved valg af passagemuligheder til det perimetersikrede område er det vigtigt, at porte og låger vælges i samme eller bedre mekaniske styrke end den øvrige perimetersikring.

Porte og låger skal desuden være sikret mod afløftning ligesom aflåsningens kvalitet og form er vigtig.

Porte fås fra simple, manuelt betjente enheder og til store elektrisk-betjente skydeporte.

Valget af port afhænger af behovet i modstandsstyrke og funktionalitet.

Svingporte

Svingporte kan være enkelt eller dobbeltfløjede, men er karakteriseret ved at sidde fast på hængsler, og de svinger op på tværs af hegnets længderetning.

Dobbeltfløjede svingport er udstyret med en skudrigel eller lignende på midten, så porten ikke kan trykkes op.

Portbladet monteres i en højde, som sikrer frigang til åbning af lågen, men omvendt ikke tillader, at uvedkommende kan kravle under porten.

Aflåsning af porten skal modsvare den sikring der ønskes.

Det anbefales at anvende:

• Paskvilelås: låsekasse, som har to modsatrettede rigler.
• Hage-rigel lås: en låsekasse hvor riglen er udført som krog.

Hængsler på svingporte skal sikres, så det ikke er muligt for uvedkommende at løfte eller på anden måde at frigøre porten fra portstolpen.

Dette kan f.eks. opnås ved at påmontere et beslag, så det kun er muligt at løfte porten af, når den er åben.

Skydeporte

Skydeporte åbner i hegnets længderetning ved, at porten maskinelt eller manuelt skubbes frem og tilbage.

Hvor porten er automatisk, skal motoren kunne frikobles for manuel betjening. Adgangen til frikoblingsmekanismen skal være sikret i et niveau passende til sikringsniveauet.

Cyklus for en skydeport er forløbet fra lukket tilstand til åben, og tilbage til lukket.

Cyklus fastlægges ud fra trafikmængden og risikovurderingen, hvor der også skal gøres overvejelser om risikoen for, at uvedkommende passerer ubemærket, mens porten er åben.

For højsikring kan der etableres en sluse med to porte, hvor den ene port kun kan åbne, når den anden er lukket.

For ekstra sikring skal hjulophængene være sikret mod afløftning, så man ikke på simpel vis kan sætte porten ud af funktion.

Enhver automatiseret port skal være forsynet med en klemmebeskyttelse, som forhindrer fastklemning - både når porten åbnes og lukkes jf. Maskindirektivet. For at beskytte motoren og sikre lukning, kan der også etableres fotoceller, som overvåger mod genstande, som kan forhindre portens lukning.

En bom har en afgrænsende og trafikregulerende effekt og kan bruges til at markere en linje, som ikke bør overskrides.

En bom kan være administreret af en person, som tillader passage og sørger for bommens åbning og lukning. Tilsvarende kan der være tilsluttet et elektronisk system, som åbner og lukker bommen, når givne betingelser er opfyldt.

En bom er typisk fastgjort i den ene side og kan enten hæves eller drejes.

En bom kan ikke standse et køretøj, men påfører køretøjet mindre eller større skader ved påkørslen.

En rotationslåge er opbygget omkring en midterstolpe, hvorpå låger er fastgjort, og hvorom disse låger drejer.

Der kan anvendes en person-karrusel til den gående trafik.

En personkarrusel kan bruges til at ensrette den gående trafik samt udføre en tællefunktion.

En karrusel i kombination med en kortlæser eller et kodetastatur er en effektiv adgangskontrol ved indgangen til et område, der ønskes sikret/overvåget.

Muligheden for at omgå karrusellen skal være afstemt med sikringsniveauet.

Når der anvendes elektronisk overvågning som uafhængigt system eller som supplement til en fysisk perimetersikring skal man forsøge at begrænse antallet at fejlalarmer.

Vurder fx følgende i forbindelse med projektering:

De elektroniske overvågningssystemer kan inddeles i tre systemtyper:

• Stråledetektorer monteret på f.eks. stolper
• Nedgravede detektorer
• Detektorer til hegn.

Der findes flere forskellige typer stråledetektorer som f.eks. mikrobølger, laser, aktiv infrarød og passiv infrarød. Af disse er mikrobølger og aktiv infrarød de mest anvendte. Fælles er at en alarm udløses ved afbrydelse eller forstyrrelse af signalerne.

Hvis behovet er “usynlige” detektorer, kan der installeres nedgravede detektorer som fx et seismisk system, H-field højfrekvensområde eller et fiberoptisk system. Et nedgravet og dermed camoufleret detektorsystem kan tilpasses og følge næsten alle terrænforhold.

Et hegn kan påmonteres et eller flere elektroniske detektorsystemer. Opsætning af sådanne systemer på hegn i ujævnt terræn kan være besværligt. Et sådant system er også følsomt overfor bevoksning, som kan ramme hegnet.

Elhegn består af tråde monteret på hegnets indvendige side og har en såvel præventiv som aktiv funktion. Ved forsøg på gennembrydning eller overklatring udsættes indtrængeren for et smertefuldt men uskadeligt stød, og samtidig afgives alarm.

Elhegn kan med lavvolts overvågning i dagtimerne, give alarm ved overklipning, selv når systemet er frakoblet.

Installationen skal foretages, så mennesker og dyr ikke uforvarende kan komme i berøring med de elektriske tråde.

Ved TV-overvågning af perimeteren opsættes kameraer, som kan virke præventive, detekterende og dokumenterende.

Ved anvendelse af TV-overvågning skal man være opmærksom på lovgivningen på dette område.

Kameraer kan, hvor dette vurderes nødvendigt, placeres inden for perimetersikringen for at undgå hærværk mod og tyveri af disse.

Af præventive grunde kan en synlig placering af kameraer være fordelagtig.

TVO-anlægget danner sit eget alarm- og overvågningssystem, hvis det udbygges med videoanalyse. Systemet reagerer ved ændring af videosignalet fra kameraet.

Data fra TVO-anlæg kan transmitteres på forskellige måder, lokalt eller til andre lokationer f.eks. kontrolcentral.

Belysning af adgangsveje, områdegrænser samt vitale områder er et supplement til den fysiske områdesikring.

Belysning kan være permanent eller tændes ved detektering. I tilknytning til TVO-anlæg kan belysning have en umiddelbar præventiv virkning, der mindsker forsøg på uretmæssig adgang. Belysning gør det muligt for forbipasserende, personalet på virksomheden eller kontrolcentralen at opdage indtrængende personer før de når frem til deres mål.

Belysningen kan, hvis den fravælges eller ikke anvendes korrekt, være til hjælp for indtrængeren. Brugen af belysning skal derfor koordineres med den øvrige sikring.

Permanent belysning af områdets grænser, adgangsveje og vitale områder kan monteres på forskellige måder f.eks. ved at anbringe lysarmaturer på master, husmure eller hegn.

Når belysning af områdets grænser, adgangsveje og vitale områder aktiveres ved påvirkning af sensorer, detektorer og lign. betragtes det som detektoraktiveret belysning.