Denne vejledning i værdiopbevaring skal give et indblik i de forskellige typer af værdiopbevaringsenheder både de gamle, der i dag fortsat findes og anvendes hos brugerne, og de nye skabe.

Vejledningen, der oprindeligt er udarbejdet af Rigspolitichefens Kriminalpræventive Sektion og Forsikring & Pension, indgår som en del af Forsikring & Pensions kategorisering af mekaniske sikringsforanstaltninger.

Vejledningen kan desuden anvendes som forsikringsbranchens og politiets fælles rådgivningsgrundlag i situationer, hvor virksomheder, forretningsindehavere eller privatpersoner ønsker rådgivning omkring eksisterende værdiopbevaringsenheder, eller ved valg af en tilsvarende ny.

Kontanter er et foretrukket bytte for tyve. Derfor kræver forsikringsselskaberne, at rede penge, pengerepræsentativer og værdipapirer opbevares i værdiopbevaringsenheder, der i styrke er afpasset værdien, samt eventuelt en elektronisk overvågning af enheden.

Vejledningen giver også anvisning på fastgørelse af enheder. 

Vejledning om værdiopbevaring er blevet revideret af flere gange, senest i 2014 og 2021. Nye regler for butikker, der trådte i kraft den 1. april 2021 om, at tobaksvarer ved disken ikke må være synlige, har betydet behov for test af tobaksskabe. I denne version er tilføjet information om tobaksskabe .

Skabe, der anvendes som indbrudssikring, har varierende modstandsevne over for indbrudsangreb. Modstandsevnen er afhængig af skabenes aflåsning og konstruktion samt det værktøj og den eller de angrebsmetoder, der anvendes. Hovedskillelinjen går mellem de såkaldte indbrudstestede skabe og de øvrige skabe.

Der findes i de forskellige europæiske og oversøiske lande en række testmetoder, som har til formål at beskrive skabenes teoretiske modstandsevne i forskellige risikosammenhænge.

I forhold til indbrudssikringen er det udelukkende den fysiske indbrudstest, som er relevant. Skabe, der er testede som brandsikre i en eller flere timer, yder normalt ingen modstandsevne over for indbrud. Dog findes der værdiopbevaringsenheder som også er brandklassificerede.

I dag testes og klassificeres værdiopbevaringsenheder i Europa efter:
EN 1143-1 (værdiopbevaringsenheder) & EN 1143-2 (deponeringsbokse).
Skabe med lavere modstandsevne kan testes efter EN 14450.

Tidligere blev der kun anvendt testmetoder efter de nordiske standarder:

INSTA – Internordisk Standard
DS – Dansk Standard
NS – Norsk Standard
SFS – Finsk Standard
SS – Svensk Standard
SIS – Svensk Standard
Skafor – Standardtyvmetoden, hovedgruppe 2.

Disse testmetoder anvendes ikke længere. Værdiopbevaringsenheder testet efter ovenstående udgåede standarder kan ikke anvendes til ny-installationer, når der er stillet et forsikringskrav om værdiopbevaring. Hvis testmetoden var anerkendt af forsikringsbranchen på installationstidspunktet, vil værdiopbevaringsenheden fortsat leve op til sikringskravene. Værdiopbevaringsenheder tillades flyttet og genmonteret internt i virksomheden, men kan ikke genanvendes ved flytning til en anden adresse.

Skabe, der anvendes som indbrudssikring, installeres af F&P-registrerede mekaniske installatører, som er uddannede hertil. En fortegnelse over disse findes på hjemmesiden Sikringsguiden.dk. Installatøren skal dokumentere installationen på en installationserklæring, der udleveres til ejer af skabet.

Skabe, som benyttes til objektsikring jf. sikringsniveauerne 20-60, skal overvåges elektronisk af et AIA-anlæg, tilpasset sikringsniveauet.

For at danne overblik over anvendeligheden af skabe prøvet efter de forskellige standarder og normer, er disse opdelt i 7 kategorier:

Testet efter:

– EN 1143-1
– INSTA 610 - udgået
– DS 2121 - udgået
– NS 5089 - udgået
– SFS 3529 - udgået
– SS 3000 - udgået

En værdiopbevaringsenhed, der er testet efter en af ovennævnte standarder, er egnet til beskyttelse af penge/pengerepræsentativer og/eller værdigenstande (tyvetækkelige varer) mod indbrudstyveri.

Skabe, som er testet efter disse standarder, er forsynet med mærkat indeholdende: firmanavn, typebetegnelse, fabrikationsår, produktnummer samt klasse/pointtal. Navnet på prøvningsinstituttet vil normalt også fremgå.

Mærkaten er fastgjort på indersiden af døren.

Såvel let som tungt (professionelt) håndværktøj er anvendt ved testen.

For skabe testet jf. EN-standarden er modstandsevnen over for indbrudsangreb angivet i klasser ved anvendelse af romertal fra 0 til X. Standarden stiller ingen krav om minimumsvægt, hvorfor skabe, der vejer under 1.000 kg, skal fastgøres til stabil bygningsdel ved anvendelse af det i standarden beskrevne forankringshul(ler), hvis udtræksstyrke skal svare til minimum 50 kN (ca. 5.000 kg) for klasse 0, I, II og III – samt 100 kN (ca. 10.000 kg) for klasse IV og højere. Efter fastgørelse til stabil bygningsdel skal den samlede udtræksstyrke tilstræbes at modsvare ovenstående krav.

Såfremt producenten eller importøren ikke har udarbejdet konkrete anvisninger for fastgørelse i overensstemmelse med ovennævnte, henvises der, hvad angår fastgørelsesmetoder, til afsnittet i slutningen af dette kapitel.

For skabe testet jf. de øvrige standarder er modstandsevnen over for indbruds-angreb angivet i point – minimumskravet for at opnå klassificering er 40 point. Standarderne stiller endvidere krav om en vægt på minimum 300 kg.

Testet efter – SIS 837501 (ophørt 1975) eller SS 3000 - udgået.

Et værdiskab er egnet til beskyttelse af penge/pengerepræsentativer og/eller værdigenstande (tyvetækkelige varer) mod indbrudstyveri.

Skabe, der er testet efter SIS 837501/SS 3000, er forsynet med mærkat indeholdende: firmanavn, typebestemmelse, SIS samt en af følgende betegnelser:
V1, V2, V2S eller V3

Mærkaten er fastgjort på indersiden af døren.

Betegnelsen V1, V2, V2S, V3 er udtryk for modstandsevne over for indbruds-angreb.
Laveste klasse er V1.

Såvel let som tungt (professionelt) håndværktøj er anvendt ved indbruds-prøvningen af de højst klassificerede skabe, og herefter gradueret til den laveste klassificering – V1; hvor der udelukkende er anvendt let håndværktøj.

Værdiskabe skal foruden at klare testen opfylde kravene til en fastsat minimums-vægt:

V1: Vægt min. 300 kg.
V2 og V2S: Vægt min. 700 kg.
V3: Vægt min. 700 kg.

Testet efter – Standardtyvmetoden, hovedgruppe 2 -udgået.

Sikringsskabe testet efter denne prøvningsmetode er egnet til at beskytte værdigenstande (tyvetækkelige varer) mod indbrudstyveri. Eventuelt kan mindre summer af penge/pengerepræsentativer placeres i disse skabe.

Skabe indbrudstestet på Dansk Teknologisk Institut og klassificeret efter denne prøvningsmetode er forsynet med en mærkat med teksten: SKAFOR SIKRINGSSKAB eller F&P, model/type og standardtyvprøvningsnummer samt en af klassificeringsfarverne GUL, GRØN, BLÅ eller RØD i hovedgruppe 2. Ved indbrudsprøvningen er udelukkende anvendt let håndværktøj.

Skabenes modstandsevne over for indbrudsangreb er udtrykt i farven GUL, GRØN, BLÅ eller RØD, hvor GUL er den laveste og RØD den højeste. Sikringsskabe med vægt under 1.000 kg skal fastgøres til stabil bygningsdel.

Skabe, som kan sammenlignes med sikringsskabe:
Skabe testet efter norske FG520, svenske SSF 3492 og europæiske EN 14450 (kun klasse ”S2”) kan betragtes som tilhørende kategori 3, idet:

Et sikringsskab i GUL klasse svarer til EN 14450 S2.

Et sikringsskab testet efter SFS 3492 Säkerhetsskåb eller FG520 Sikkerhetsskåb svarer til sikringsskab i GRØN og GUL klasse.

Skabene skal fastgøres som sikringsskabe.

Tidligere benævnt – egentlige pengeskabe.

Gamle pengeskabe (egentlige pengeskabe), som beskrevet nedenfor, kan på grund af ukendskab til disse skabes modstandsevne mod indbrudsangreb kun anvendes med særskilt accept fra forsikringsselskabet.

Skabene kan være egnede til at beskytte værdigenstande (tyvetækkelige varer) mod indbrudstyveri. Eventuelt kan mindre summer af penge/pengerepræsentativer placeres i disse skabe.

Gamle pengeskabe er fællesbetegnelsen for jern- eller stålskabe, der er fremstillet såvel før som efter 1975. Skabene har ikke været underkastet en af de førnævnte testmetoder, men de er fabrikeret med henblik på at modstå indbrudstyveri.

Skabene er sædvanligvis fremstillet af stålplader, som er svejset i alle sammenføjninger og forsynet med en dør af samme tykkelse som selve skabets konstruktion. Dørens rigeltræk aflåses med en pengeskabslås (kombinationslås og/eller dobbeltkamlås).

Låsesystemet påvirker tre eller flere bevægelige rigler i dørforkanten samt tre eller flere bevægelige rigler i bagkanten (som alternativ kan dørens bagkant eller faste rigler danne indgreb med karmen i hængselsiden).

Låsesystemet kan være beskyttet ved hjælp af sprængsikring og/eller skære-sikring.

Foruden låsesystemet er det parametre som skabets vægtykkelse og vægt, der er afgørende for modstandsevnen.

a. De bedste af disse skabe er udført i min. 2 mm tyk helsvejset yderstålplade, ca. 10 cm tykt betonlag samt en inderstålplade, og dørens forkant er udført i min. 6 mm stålplade.

Vægten er afhængig af rumfanget, men skal være over 700 kg.

b. En ringere konstruktion er min. 1,5 mm tyk, helsvejset yderstålplade, ca. 8 cm tykt betonlag samt en inderstålplade.

Vægten er afhængig af rumfanget, men skal være over 250 kg.

c. Den ringeste konstruktion af egentlige pengeskabe er skabe udført alene af min. 4 mm tyk yderstålplade.

Disse skabe skal altid fastgøres til gulv eller væg, idet vægten, som er afhængig af rumfanget, alene skal overstige 90 kg.

Testet efter – Standardtyvmetoden, hovedgruppe 1.

Gitter-/pladeskabe er fremstillet til beskyttelse af tyvetækkelige varer og inventar i forretninger m.v.

Skabene kan ikke benyttes til beskyttelse af penge/pengerepræsentativer mod indbrudstyveri.

Skabe, indbrudstestet på Teknologisk Institut og klassificeret efter denne prøvningsmetode, kan være forsynet med en mærkat med teksten: SKAFOR GITTERSKAB/PLADESKAB eller F&P, model/type og standardtyvprøvningsnummer samt en af klassificeringsfarverne GUL, GRØN, BLÅ eller RØD og hovedgruppe 1. Ved indbrudsprøvningen er udelukkende anvendt let håndværktøj.

Skabenes modstandsevne over for indbrudsangreb er udtrykt i farven GUL, GRØN,
BLÅ eller RØD, hvor GUL er den laveste og RØD den højeste.
Gitter-/pladeskabe skal altid være solidt fastgjort til fast bygningsdel. Fastgørelsen skal ske efter monteringsvejledningen og pkt. 50.

F.eks.

• brandskabe/brandbokse
• dataskabe, disketteskabe
• dokumentskabe
• tyndpladeskabe/møntbokse
• jernskabe/jernkister
• arkivskabe
• og lignende.

Dette er forskellige betegnelser for diverse stålskabe, som umiddelbart kan ligne
“egentlige pengeskabe”.

Disse skabe, der er fremstillet i overensstemmelse med deres benævnelse (og evt. brandtestede), kan i forsikringsmæssig sammenhæng alene sidestilles med “almindeligt gemme” – f.eks. en aflåst skrivebordsskuffe. De er alle uegnede til beskyttelse af penge/pengerepræsentativer mod indbrudstyveri.

Den 1. april 2021 er lovkrav trådt i kraft om, at tobaksvarer til salg i dagligvarehandlen ikke må være synlige. Det har givet en efterspørgsel på opbevaringsskabe fx bag kasseekspedienter i supermarkeder, tankstationer, kiosker og tilsvarende salgssteder. Skabene skal som udgangspunkt opbevare tobaksvarer, men vil sandsynligvis også blive anvendt til opbevaring af håndkøbsmedicin og spiritus.

Tobaksskabe skal som minimum være testet efter EN 14450 for pladeskabe og opnået klassifikationen - S2. Testen på skabet skal være udført på alle 6 sider. Test udelukkende af fronten eller færre end alle 6 sider på skabet vil ikke være tilstrækkeligt.

Tobaksskabet skal være aflåst udenfor salgsstedets åbningstid og værdien (kostpris) af indhold - tobaksvarer, håndkøbsmedicin, spiritus eller anden salgsvare aftales individuelt med forsikringsselskabet. Der må ikke opbevares penge eller pengerepræsentativer i et tobaksskab.

Tobaksskabe skal installeres som beskrevet i afsnit 53 Fastgørelse af gitter- og pladeskabe. Supplerende elektronisk overvågning aftales individuelt.

Beløbene i skemaet er faste og indeksreguleres ikke.

Værdiopbevaringsenheder bør fastgøres til betonkonstruktioner ved anvendelse af ekspansions- eller limankre. Er enheden godkendt efter den nye europæiske standard for værdiopbevaringsenheder, EN 1143, er der dog kun få ekspansions- eller limankre, som er velegnede. Årsagen er, at der i henhold til standardens minimumskrav normalt kun vil være et forankringshul i bunden af enheden. Ved fastgørelsen skal der derfor anvendes særligt kraftige ekspansions- eller limankre.

I betongulv er ankre, som er beregnet for gennemstiksmontage, velegnede. Ved denne montageform bores hullet inde fra skabet, hvorefter ankret monteres gennem skabet uden at flytte dette. Anvendes indboringsanker eller fastlimes en gevindstang, skal disse have en stålkvalitet på mindst 8.8.

Er værdiopbevaringsenheden monteret på en sokkel, skal fastgørelsespunkterne beskyttes mod angreb med værktøj samt løftning med eksempelvis brækstænger. Sokler med løse dækplader kan ikke anvendes til værdiopbevaringsenheder, der kræves fastboltet.

Fastgørelsen af sikringsskabe med vægt under 1.000 kg skal ske ved mindst 4 punkter med minimum Ø 10 mm bolte i stålkvalitet 8.8.

Fastgørelsen skal ske til stabil bygningsdel ved anvendelse af gennemgående bolte – eller ved anvendelse af tilsvarende ekspansionsbolte/klæbeankre, hvis indgreb er minimum 100 mm.

Til at modvirke gennemtrækning af møtrikkerne gennem skabets bund og sider, ved forsøg på bortfjernelse af skabet, skal der anbringes tykke spændeskiver med en stor diameter mellem møtrikkerne og skabets indvendige bund/side(r). Fastspændingen (møtrikkerne) skal ske fra skabets indvendige sider.

Boltene/limankrene skal placeres så tæt på skabets indvendige hjørner som muligt, og må maks. placeres 100 mm fra disse.

De såkaldte våbenskabe (sikringsskabe i BLÅ klasse/SSF 3492), der normalt har et lille grundareal og en stor højde, skal af hensyn til risikoen for at brække skabet fri fra gulvet have fastgørelsens styrke forøget. Dette gøres ved supplerende at fastgøre skabet til væggen gennem bagpladen (ryggen af skabet).

Fastgørelsen af gitter og pladeskabe bør udføres efter retningslinjerne for gitre. Skabene skal fastgøres til gulvet, samt til en bagvæg, hvis dette er muligt. Der bør ikke være mere end ca. 200 mm mellem fastgørelsespunkterne, hvis der anvendes kraftige spånskruer. Ellers 300 mm, hvis der anvendes ekspansionsankre eller limteknik. Hvis gulvet er skævt kan det af funktionsmæssige årsager være nødvendigt at klodse skabet op. Dette giver imidlertid mulighed for at bearbejde fastgørelsespunkterne eller løfte skabet med brækstænger. Derfor skal afstanden mellem skabets bund og gulvet beskyttes med en vinkeljernsafskærmning eller tilsvarende.

Er skabet forsynet med en elektrisk nøglekontakt, skal kablet til nøglekontakten være stramt og solidt fastgjort inde i skabet, så kablet ikke ved indbrudsforsøg kan trækkes ud af skabet og kortsluttes. Kontakten skal monteres inde i skabet, så nøglebetjeningen sker via et ca. Ø 15 mm hul i skabssiden.

Benyttes et kodetastatur, skal ledninger og kabler ligeledes være stramt og solidt fastgjort. Styre-/relæboks skal fastgøres solidt inde i skabet.