Nøglebokse
Nøglebokse
Nøglebokse - december 2025
Revisionsoversigt
| Oversigt over seneste ændringer |
| Dato | Afsnit | Ændring |
| December 2025 |
Generelt |
Sproglige opdateringer og præciseringer. |
| December 2025 |
Afsnit 20 |
Placering af afslutningsmodstand |
Ikrafttrædelse
Nøglebokse, som anvendes i forbindelse med AIA-anlæg, skal være Forsikring & Pension-registreret i overensstemmelse med disse retningslinjer.
Registreringen forudsætter, at nøgleboksen er godkendt og klassificeret efter retningslinjerne i Sikringskatalogets kapitel 12 om nøglebokse.
Desuden skal følgende retningslinjer opfyldes
Ordforklaring
Betegnelsen udtrækning dækker i det følgende over såvel udtrækning af en planforsænket nøgleboks (monteret ved indboring i f.eks. mur) samt demontering af en overflademonteret nøgleboks (monteret udvendigt på f.eks. mur).
Overvågning mod åbning
Nøglebokse, der er en del af et AIA-anlæg, skal overvåges mod normal åbning.
Overvågningen skal være tilsluttet 24-timers overvågning af AIA-anlægget.
Overvågning mod normal åbning skal være indrettet, så AIA-anlæggets afslutningsmodstand kan monteres i nøgleboksen, alternativt kan afslutningsmodstand placeres i samledåse ved nøgleboksen, umiddelbart inde i det sikrede område.
Overvågningen skal være indrettet, så der afgives alarmsignal, inden der opstår åbning til nøgleboksens indre.
Overvågning mod udtrækning
Nøgleboksen skal være indrettet, så den er overvåget mod udtrækning.
Overvågningen skal være tilsluttet 24-timers overvågning af AIA-anlægget.
Overvågning mod udtrækning skal være indrettet, så AIA-anlæggets afslutningsmodstand kan monteres i nøgleboksen, alternativt kan afslutningsmodstand placeres i samledåse ved nøgleboksen, umiddelbart inde i det sikrede område.
For planforsænkede nøglebokse skal overvågningen være indrettet, så der afgives sabotagealarmsignal, hvis nøgleboksen udtrækkes mere end 10 mm.
For overflademonterede nøglebokse skal overvågning mod nedtagning være indrettet således, at der afgives sabotagealarmsignal ved nedtagning, jf. punkt 40.
Tilslutning til AIA-anlægget
Nøgleboksens overvågning mod normal oplukning skal tilsluttes selvstændigt gruppekredsløb i AIA-anlægget.
Nøgleboksens overvågning mod udtrækning skal tilsluttes selvstændigt sabotagekredsløb i AIA-anlægget.
Tilslutning skal ske således, at ledningsforbindelser helt frem til nøgleboksen er overvåget mod såvel kortslutning som afbrydelse.
Tilslutningen skal ske med afslutningsmodstand således, at der etableres en hvilestrømskreds, der brydes ved såvel åbning, udtrækning og sabotage.
Fastgørelse af kabler
Kabel til nøgleboksen skal monteres stramt og fastgøres således, at forsøg på at trække nøgleboksen ud, ikke kan ske uden samtidig beskadigelse af kablet.
Beskadigelse af kablet skal føre til afgivelse af sabotagealarmsignal.
Montering
Ved etablering af nøgleboks i sikringsniveau 60 skal der anvendes to separate nøglebokse jævnfør fane 30 Anlægsprojektering i AIA-kataloget.
|
Håndtering af nøgler Nøgler i nøglebokse bør kun give adgang til et begrænset antal låse. Hvis der er brug for en nøgle til et større antal låse, bør der anvendes yderligere en nøgleboks, der er placeret i det sikrede og overvågede område. Nøgler i nøglebokse uden for det sikrede område, bør ikke kunne åbne en nøgleboks, der er placeret i det sikrede og overvågede område. Nøgle til nøgleboksens låsecylinder bør kun give adgang til et begrænset antal nøglebokse.
Ved at begrænse antallet af nøglebokse med ens kodning skal kun et mindre antal nøglebokses cylindre udskiftes eller omkodes, hvis en nøgle mistes, eller hvis en nøgleboks mistes eller stjæles. |