Tema
Debat

Nøglebokse

AIA Kataloget - fane 170

00

Revisionsoversigt

Oversigt over seneste ændringer
Dato Afsnit Ændring
December 2025

Generelt

Sproglige opdateringer og præciseringer.

December 2025

Afsnit 20

Placering af afslutningsmodstand

10

Alment

11

Ikrafttrædelse

Nøglebokse, som anvendes i forbindelse med AIA-anlæg, skal være Forsikring & Pension-registreret i overensstemmelse med disse retningslinjer.


Registreringen forudsætter, at nøgleboksen er godkendt og klassificeret efter retningslinjerne i Sikringskatalogets kapitel 12 om nøglebokse.


Desuden skal følgende retningslinjer opfyldes

12

Ordforklaring

Betegnelsen udtrækning dækker i det følgende over såvel udtrækning af en planforsænket nøgleboks (monteret ved indboring i f.eks. mur) samt demontering af en overflademonteret nøgleboks (monteret udvendigt på f.eks. mur).

20

Indretning og opbygning

21

Overvågning mod åbning

Nøglebokse, der er en del af et AIA-anlæg, skal overvåges mod normal åbning.


Overvågningen skal være tilsluttet 24-timers overvågning af AIA-anlægget.


Overvågning mod normal åbning skal være indrettet, så AIA-anlæggets afslutningsmodstand kan monteres i nøgleboksen, alternativt kan afslutningsmodstand placeres i samledåse ved nøgleboksen, umiddelbart inde i det sikrede område.

 

Overvågningen skal være indrettet, så der afgives alarmsignal, inden der opstår åbning til nøgleboksens indre.

22

Overvågning mod udtrækning

Nøgleboksen skal være indrettet, så den er overvåget mod udtrækning.

Overvågningen skal være tilsluttet 24-timers overvågning af AIA-anlægget.


Overvågning mod udtrækning skal være indrettet, så AIA-anlæggets afslutningsmodstand kan monteres i nøgleboksen, alternativt kan afslutningsmodstand placeres i samledåse ved nøgleboksen, umiddelbart inde i det sikrede område.

 

For planforsænkede nøglebokse skal overvågningen være indrettet, så der afgives sabotagealarmsignal, hvis nøgleboksen udtrækkes mere end 10 mm.


For overflademonterede nøglebokse skal overvågning mod nedtagning være indrettet således, at der afgives sabotagealarmsignal ved nedtagning, jf. punkt 40.

30

Montering og installation

31

Tilslutning til AIA-anlægget

Nøgleboksens overvågning mod normal oplukning skal tilsluttes selvstændigt gruppekredsløb i AIA-anlægget.


Nøgleboksens overvågning mod udtrækning skal tilsluttes selvstændigt sabotagekredsløb i AIA-anlægget.


Tilslutning skal ske således, at ledningsforbindelser helt frem til nøgleboksen er overvåget mod såvel kortslutning som afbrydelse.


Tilslutningen skal ske med afslutningsmodstand således, at der etableres en hvilestrømskreds, der brydes ved såvel åbning, udtrækning og sabotage.

40

Forbindelseselementer

41

Fastgørelse af kabler

Kabel til nøgleboksen skal monteres stramt og fastgøres således, at forsøg på at trække nøgleboksen ud, ikke kan ske uden samtidig beskadigelse af kablet.


Beskadigelse af kablet skal føre til afgivelse af sabotagealarmsignal.

50

Installation

51

Montering

Ved etablering af nøgleboks i sikringsniveau 60 skal der anvendes to separate nøglebokse jævnfør fane 30 Anlægsprojektering i AIA-kataloget.

 

Håndtering af nøgler

Nøgler i nøglebokse bør kun give adgang til et begrænset antal låse.

Hvis der er brug for en nøgle til et større antal låse, bør der anvendes yderligere en nøgleboks, der er placeret i det sikrede og overvågede område.

Nøgler i nøglebokse uden for det sikrede område, bør ikke kunne åbne en nøgleboks, der er placeret i det sikrede og overvågede område.

Nøgle til nøgleboksens låsecylinder bør kun give adgang til et begrænset antal nøglebokse.

 

Ved at begrænse antallet af nøglebokse med ens kodning skal kun et mindre antal nøglebokses cylindre udskiftes eller omkodes, hvis en nøgle mistes, eller hvis en nøgleboks mistes eller stjæles.

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.