Tema
Debat

Vejledning til taksatorer, der arbejder med bygningsskader

Guide – tips og regler om byggeri og skader

Bygningstaksatorens opgave er at hjælpe kunder, der har en skadet bygning. Det kan fx være at afklare skadeårsag, skadens omfang, udregne kundens erstatning og sikre at skaden udbedres.

 

I denne, nyligt opdaterede vejledning, finder man information om forsikringstyper, procedure for behandling af bygningsskader, aftaleregler, klager og lovliggørelse jf. Bygningsreglementet. Man kan ligeledes finde information om licitationsregler, faktureringsregler og om procedurer for syn og skøn – der kan være nyttig viden i bygningstaksatorens daglige arbejde.

 

Til vejledningen er lavet et opslagsværk med den litteratur, som taksatoren erfaringsmæssigt har behov for at anvende. Fx er det nyttigt at vide, hvilke bygningsforskrifter, normer, love m.v. der var gældende, hvis man står over for en genopførelse af et skadet hus, der var opført i fx 1973.

 

Dokumenterne kan hentes på Sikringsguiden.dk under 'Publikationer'.