For 30 år siden indførte forsikringsbranchen fælles minimumskrav til indbrudssikring af virksomheder – de såkaldte sikringsniveauer.
Årsagen var de mange indbrud i virksomheder, der var et stort problem for virksomhedsejerne og dyre for forsikringsselskaberne.
De fælles minimumskrav til sikring blev til i en fælles forståelse for, at selskaberne ikke ønskede at konkurrere på de krav, de stillede til sikring af virksomheder.
I stedet kunne selskaberne konkurrere på fx service og pris.
Konkurrencestyrelsen accepterede de fælles minimumskrav til sikring, da man vurderede at det ville øge mobiliteten for kunderne.
En virksomhed kunne således flytte fra et forsikringsselskab til et andet uden at blive mødt med nye krav til sikringen, der kunne være både dyrt og besværligt.
I forbindelse med de nye krav opfandt man Standardtyvmetoden, der gav mulighed for, at klassificere mekaniske sikringsprodukter. I testgruppen var repræsentanter fra forsikringsselskaberne og politiet.
Testgruppen fik alle sikringsprodukter gennem hænderne, og havde således et indgående kendskab til produkternes færdigheder. Klassificering af produkter i farverne grøn, gul, blå og rød blev indarbejdet i sikringsniveauerne.
Det har været en succes
I 1989 blev der anmeldt mere end 36.000 indbrud i virksomheder, og i 2018 var der færre end 7.000 indbrud - et fald på 80 %.
I dag - 30 år senere - er sikringsniveauerne forfinet med mulighed for en skal-, celle eller objektløsning i virksomheden. Samt mulighed for elektronisk overvågning. Standardtyvmetoden er udfaset og primært erstattet af europæiske standarder.
På trods af et reduceret antal indbrud, udbetales der hvert år mere end 200 millioner kr. i erstatning efter indbrud.
Forsikringsbranchen vil derfor fortsat tilpasse og udbygge det fælles system, der sikrer et passende tyverisikringsniveau i danske virksomheder, der betyder at antallet af indbrud holdes på et acceptabelt lavt niveau.
Tillykke til Sikringsniveauerne.
