I F&P Kravspecifikation for mekanisk installatørvirksomhed, der beskriver krav til installatørvirksomheder for mekanisk indbrudssikring, er krav til uddannelse af medarbejdere beskrevet. Udover de speciale relevante kurser er der også krav om, at alle medarbejdere, der sælger, projekterer, installerer, monterer, servicerer og vedligeholder produkter skal have gennemført det mekaniske grundkursus ”Mekanisk indbrudssikring”.
På kurset lærer kursisterne udover grundlæggende mekanisk sikring, om forsikringsselskabernes erfaringer og krav til mekanisk sikring, herunder den vigtige installationserklæring.
Mekanisk indbrudssikring (AMU kursus 48354) er et 2-dages kursus, der udbydes af TEC i Ballerup. Pt. er der udbudt kursus i juni og oktober 2021 og fortsat ledige pladser.