Tema
Debat

Forsikringsbranchen stiller krav til aflåsning af virksomheder

7. feb. 2020
En lås består af flere dele, så som cylinder, låsekasse og slutblik, som samlet sikrer aflåsning af en dør. Forsikringsbranchen har fastlagt, hvilke egenskaber der er relevante i forbindelse med indbrudssikring, og som er et krav til kunden i forsikringsbetingelserne. Produkternes egenskaber registreres hos F&P - se et eksempel her i nyheden.

Alle erhvervsvirksomheder i Danmark har i forbindelse med deres forsikringsaftale et krav om at leve op til et sikringsniveau. Sikringsniveauerne beskriver blandt andet minimumskravene til låse.

En lås består af flere komponenter, der prøves individuelt efter forskellige EN-standarder. En lås kan kombineres af både mekaniske og elektromekaniske dele. Forsikringsbranchen har gennemgået de relevante EN-standarder for låsekomponenter, og vurderet om de enkelte prøvningsparametre har relevans i forbindelse med et sikringskrav. Der er efterfølgende taget stilling til, hvilken minimumsklassifikation en relevant egenskab skal have til de enkelte sikringsniveauer.

Låsekomponenter, der lever op til forsikringsbranchens minimumskrav, kan registreres på Sikringsguiden.dk.

På listerne fremgår det, hvilke produkter der må anvendes i de forskellige sikringsniveauer vurderet ud fra test-parameter.

Kontakt


Forsikring og Forebyggelse

Søren Kjeldmand

Chefkonsulent
+45 41 91 91 56
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.