Tema
Debat

Undgå brand til nytår

Gode råd til et brandsikkert nytår

Når vi har travlt med at skyde det nye år ind, har brandvæsenet travlt med at rykke ud til større og mindre brande: Brandbilerne rykker ud til 15 gange så mange meldinger om brand i nytårsdøgnet som på et gennemsnitsdøgn.

 

Mange af brandene starter i affaldscontainere, skraldespande og lignende. Ved at følge fire simple råd kan du minimere risikoen for, at ilden får fat i din bolig.

 

Fire råd til en brandsikker nytårsaften:

 

  • Luk affaldscontainere, skraldespande og døren til garagen.
  •  Sørg for, at affaldscontainere og skraldespande står i god afstand fra bygninger.
  •  Fjern brændbart materiale fra carporten, altanen og lignende.
  •  Overhold den sikkerhedsafstand, der står på fyrværkeriet.

 

Sikkerhedsstyrelsens fem fyrværkeriråd

 

  • Brug altid beskyttelsesbriller.
  •  Brug kun lovligt fyrværkeri.
  • Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
  • Hold sikkerhedsafstanden - og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
  • Gå aldrig tilbage til en fuser.

Læs mere om fyrværkeri på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside - her. Læs og sikkerhedsafstande til bygninger m.v. her.