Tema
Debat

Udfasning af SSF-normer er halvvejs

12. jun. 2020
Producenter af sikringsprodukter bør nu være i fuld gang med at sikre, at deres produkter også kan anvendes til forsikringskrævede installationer efter 1. januar 2023. Herefter vil en række SSF-normer nemlig ikke længere anerkendes af forsikringsbranchen i Danmark, og i stedet skal produkterne være testet og godkendt efter EN-standarder.

I starten af 2018 orienterede F&P alle registranter og interessenter om, at F&P ikke længere vil anerkende sikringsprodukter, der er testet efter SSF-normer, hvis der eksisterer en alternativ EN-standard.

Der blev givet en overgangsperiode på 5 år – tilsvarende en certificeringsperiode, så alle havde mulighed for at omlægge deres testprocedurer med mindst mulige gener. Fra den 1. januar 2023 vil F&P ikke længere registrere sikringsprodukter, prøvet efter SSF-normer, og produkterne vil fremover ikke kunne anvendes til forsikringskrævede sikringsinstallationer.

Vær opmærksom på at udfasningen af SSF-normer omfatter både mekaniske og elektroniske sikringsprodukter.

 

Sikringsprodukt

SSF-norm udfases

EN-standard

AIA produkter

SSF 1014 Materiel inbrottslarm

EN 50131-serien Alarm systems

Gitter

SSF 012 Galler

SSF 033 Gallergrind

EN 1627 Windows, doors, shutters

Hængelås og -beslag

SSF 014 Hänglås

SSF 018 Norm for hänglåsbeslag

EN 12320 Padlocks and padlock fittings

Låseenhed

SSF 3522 Inbrottsskyddande låseenheter

EN 12209 Locks and latches

EN 1303 Cylinders for locks

EN 1906 Lever handles

EN 14846 Locks and latches

EN 15684 Mechatronic cylinders

 

F&P registrerer sikringsprodukter på basis af et certifikat, udstedt af et akkrediteret certificeringsorgan, der dokumenterer prøvning og klassificering af sikringsprodukter efter en anerkendt produktstandard. Akkrediteret certificering er med til at sikre ensartet prøvning og ensartet tolkning af produktstandarderne.

Certifikater, der er udstedt på baggrund af prøvning efter en SSF-norm, er ikke akkrediteret. Dette giver konkurrenceforvridning og kvalitets-usikkerhed i forhold til produkter, prøvet efter en EN-produktstandard, der har akkrediteret certificering.

 

Kontakt


Forsikring

Søren Kjeldmand

Konsulent
+45 41 91 91 56
;