Tema
Debat

Sommerferien står for døren - gode råd om fejlalarmer

26. jun. 2020
Gør din virksomhed ferieklar, så du trygt kan holde fri. Varmen og sommeren er endelig over os, og sommerferien står for døren. Det betyder også højsæson for fejlalarmer. En fejlalarm betyder, at dit alarmsystem er startet ved en fejl. Vi har samlet gode råd til, hvordan du reducerer fejlalarmer.

Ofte skyldes fejlalarmer, at personalet ikke har fået slået alarmen korrekt til eller fra eller typisk, i sommervarmen, har glemt at lukke vinduer eller døre.

Men du kan heldigvis nemt reducere antallet af disse to typer fejlalarmer.

  • Lær personalet, også sommerferieafløserne, at betjene dit alarmsystem samt, hvordan de afmelder fejlalarmen til kontrolcentralen.
  • Gør det til en vane, at den sidste person i bygningen går en ’lukkerunde’ og tjekker, at alle vinduer og døre er lukkede, før virksomheden forlades.

Når du overdrager ansvaret for din virksomhed til en ferieafløser, er det vigtigt at sørge for, at vedkommende er tryg ved betjening af sikringssystemerne og ved, hvordan man eventuelt kontakter kontrolcentralen for at afmelde en fejlalarm.

Brug anledningen til at få ajourført kontrolcentralens forholdsordre, så de rette personer bliver kontaktet, hvis uheldet er ude.

Hvad kan du ellers gøre?

Det er oplagt at bruge ferietiden, hvor det forstyrrer færrest medarbejdere, til at få udført de årlige eftersyn:

Tjekliste:

  • Sikringssystem
  • Låsesystem
  • Brand og varslingsanlæg
  • Sprinkleranlæg
  • Slukningsudstyr
  • El-sikkerhedstjek.


( Alle os bag) Sikringsguiden.dk ønsker jer en god og sikker sommerferie.

Kontakt


Forsikring

Søren Kjeldmand

Konsulent
+45 41 91 91 56
;