Tema
Debat

Kravspecifikation for sporingssystemer - nu tilgængelig i engelsk udgave

7. maj. 2020
Antallet af efterlyste personbiler er de seneste år faldet, men det samme er genfindingsprocenten desværre også. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension. Derfor er der behov for sporingssystemer - især i luksusbiler, der ifølge statistikken ofte ikke bliver fundet og leveret tilbage til deres retmæssige ejer. Flere bilproducenter og leverandører ønsker at tilpasse de ofte præinstallerede sporingssystemer til at opfylde forsikringsselskabernes mindstekrav, og derfor udgives kravspecifikationen for sporingssystemer nu også i engelsk udgave.

Forsikringsselskaberne kræver installation af et godkendt sporingssystem i dyre luksusbiler. Det gør de fordi, når forsikringsselskabet forsikrer et køretøj, overtager de også en risiko i tilfælde af, at køretøjet bliver stjålet. Risikoen bliver mindre, hvis der er et sporingssystem i køretøjet, idet det er lettere at genfinde et forsvundet køretøj.

Når et sporingssystem indgår som en sikringsforanstaltning mod tyveri af køretøjer, entreprenørmaskiner m.v. stiller forsikringsselskaberne en række mindstekrav til produktet. Kravene er beskrevet i en kravspecifikation for sporingssystemer.

Flere bilproducenter og leverandører af sporingssystemer har ønsket forsikringsselskabernes kravsspecifikation i en engelske udgave, således at de lettere kan tilpasse de ofte præinstallerede systemer til også at opfylde forsikringsselskabernes mindstekrav. Den engelske version er nu tilgængelig i Suppleringskataloget under kapitel 5.

 

Kontakt


Forsikring

Søren Kjeldmand

Konsulent
+45 41 91 91 56
;