Tema
Debat

Installationserklæringerne er skrivbare og lette at anvende

6. mar. 2020
Installationserklæringen er forsikringstagerens dokumentation for, at installationen er udført i henhold til det sikringsniveau, som forsikringsselskabet har fastlagt og fremgår af forsikringsaftalen. Erklæringen opbevares af forsikringstageren. I tilfælde af en indbrudsskade kan forsikringsselskabet anmode om at få tilsendt en kopi af erklæringen – eller anden dokumentation, der viser, at det eller de fastsatte sikringsniveauer er opfyldt. En installationserklæring udfyldes af F&P-registrerede installatørvirksomheder.

Flere installatørvirksomheder

Forsikringstageren bør være opmærksom på, at de fleste installatørvirksomheder er specialister inden for bestemte fagområder som fx låse, gitre, sikringsglas, pengeskabe, døre, alarmanlæg m.v. Der skal derfor udfyldes en installationserklæring for hvert af de fagområder, der udgør virksomhedens samlede indbrudssikring på det aktuelle sikringsniveau.

Installationserklæringerne er lette at anvende

Erklæringerne kan hentes på Sikringsguiden.dk - her. De er gratis og er alle skrivbare PDF-dokumenter. Det betyder, at installationserklæringen kan udfyldes på stedet, og sendes til forsikringstager og til egen installatørvirksomhed, som dokumentation for, at sikringsniveauet er opfyldt.

Husk at installationserklæringen altid skal være udfyldt med et F&P-registreringsnummer og underskrift af både installatør og forsikringstager.

Kontakt


Søren Kjeldmand

Konsulent
+45 41 91 91 56
;