Sikring er den overordnede betegnelse for de foranstaltninger, som iværksættes for at undgå indbrud. Sikring har også virkning mod andre former for kriminalitet: røveri, hærværk, svind og tyveri.

Sikring koncentrerer sig om materielle værdier.

Mange sikringsformer skaber tryghed, og kan have en forebyggende effekt. Til eksempel: alarmanlæg kan være tryghedsfremmende ligesom tv-overvågning kan reducere røveririsikoen.

I det følgende præsenteres de mest almindeligt forekommende sikringsmetoder, som typisk anvendes, så de supplerer hinanden og giver en velfungerende helhed.

Eksempel på helhedsløsning, hvor metoderne supplerer hinanden:

En virksomheds parkeringsområde TV-overvåges for at undgå hærværk og ildspåsættelse. Rundt om virksomhedens perimeter er der etableret et hegn med låger, som efter kl. 22 aflåses af en runderende vagt. Bygningen er aflåst med låse, og udvalgte lokaler og døre er overvåget af en tyverialarm. I dagtimerne reguleres adgangen til serverrum, laboratorier og garderobe med et adgangskontrolsystem. I receptionen er der etableret tågesikring. På virksomhedens plæneklipper er der monteret et sporingssystem, som øger genfindingschancen efter et eventuelt tyveri. Kontantbeholdningen fra personalets gavekasse håndteres af en sekretær efter nedskreven procedure.

Punkt 21–23 beskriver de grundlæggende sikringsformer i sikringsniveauerne 10–60.

Mekanisk sikring er det ene af de tre sikringselementer, som har relation til sikringsniveauerne, som er forsikringsselskabernes fælles minimumskrav. Mekanisk sikring omfatter alle fysiske foranstaltninger, som hæmmer, forsinker eller forhindrer indbrud. Det vil sige: låse, gitre, værdiopbevaringsenheder, hegn, krydsfinerplader og en lang række andre produkter.

Automatiske Indbruds Alarmeringsanlæg (AIA) er det andet element i sikringsniveauerne. Et AIA-anlæg melder og dokumenterer hændelser, som finder sted efter, at brugeren har tilkoblet anlægget. Der benyttes mange forskellige typer detektorer til at overvåge skal, rum og objekter f.eks. åbningskontakter, passive infrarøde detektorer og seismiske kontakter.

Vagtydelse er det tredje element i sikringsniveauerne. Vagtydelse er den menneskelige sikringsforanstaltning, som kan fungere fast på stedet med regelmæssige besøg, på tilkald fra elektroniske overvågningssystemer eller tilstedeværende personer. Vagten kan se, melde og gribe ind.

Vagtydelsen har relation til sikringsniveauerne, såfremt en forsikringskunde har aftale om vagttilkald, når AIA-anlægget aktiveres. Krav om regelmæssigt vagttilsyn kan også være et forsikringskrav.

Punkterne 24–28 er at betragte som supplerende sikringsforanstaltninger.

Adgangskontrol kontrollerer og regulerer adgangen til et fysisk afgrænset område. Kontrollen af brugeren kan ske på mange niveauer; fra korrekt nøgle til en kombination af kort, kode, billede og stemmegenkendelse. Reguleringen vil ofte være i forhold til brugers rettigheder, men også tid, dato og andet er typiske reguleringsparametre.

Et adgangskontrolsystem kan i nogle tilfælde medvirke til et højere sikringsniveau i åbningstiden, idet flere døre er låst, så uvedkommendes adgang hindres. Aflåsningen vil ofte skulle suppleres med manuel aflåsning for at opnå et passende sikringsniveau udenfor åbningstid.

TV-overvågning (TVO) dokumenterer hændelser, som finder sted i det overvågede område, direkte på monitor og på forespørgsel på foretagne optagelser. Overvågningens formål skal være afstemt med billedernes kvalitet og inddeles i 3 hovedgrupper: observation, verifikation og identifikation, se definitionerne under kravspecifikationerne på Sikringsguiden.dk. Hvis natlig aktivitet skal overvåges, skal belysning og kamera tilpasses dette.

TV-overvågning kan benyttes som supplerende informationskilde til et adgangskontrolsystem, så dokumentationens indhold forbedres.

Visse TV-overvågningsanlæg kan programmeres, så der afgives meldinger om aktivitet i det overvågede område. Meldingerne kan efterfølgende behandles af en vagt på adressen eller videresendes til en kontrolcentral. TV-overvågning er lovreguleret. Se www.retsinfo.dk

Tågesikring er en særlig form for signalgiver, tilknyttet et AIA-anlæg, hvor en udløst alarm resulterer i tågeproduktion. Tågen udnytter tyvens afhængighed af sin synssans og virker hæmmende ud fra en visuel betragtning, men tågesikring er ikke egentligt fysisk hæmmende. Tågesikringsanlæg kan yderligere suppleres med stroboskoplys og en kraftig lydgiver.

Tågesikring er et supplement til AIA-anlæg, men kan ikke erstatte en mekanisk sikring.

Et sporingssystem er en elektronisk enhed, som bruges til at genfinde stjålne objekter. Sporingssystemer er ofte anvendt i entreprenørmateriel, dyrere biler, både og tilsvarende, hvor der er adgang til en energikilde eller mulighed for at gemme en energikilde.

Sporingssystemet oplyser sin egen og dermed objektets position enten på forespørgsel eller kontinuerligt. Nogle sporingssystemer er baseret på radioudstyr og kan derfor kun spores, når afstanden mellem sender og modtager er relativt kort. Andre sporingssystemer kan spores over hele verdenen f.eks. GPS, hvor vanskelighederne mere skyldes besværligheder med samarbejde over landegrænser.

Værdihåndtering er et område, som dels beskæftiger sig med procedurerne omkring udvekslingen og flytningen af pengerepræsentativer og værdi-koncentrationer, samt beskæftiger sig med fysiske hjælpemidler til at samle og sikre værdierne i forbindelse med håndteringen.

Den gode værdihåndtering skal modvirke risikoen for såvel røveri som svind.

Sikring er et meget bredt område, hvilket også afspejler sig i et stort udbud af løsninger og leverandører. For at lette såvel forbrugerens som erhvervslivets mulighed for at vælge et korrekt kvalitetsniveau, har Forsikring & Pension registreret en række virksomheder og produkter.

Denne registreringssystematik er lavet for at sikre, at etablering af sikring efter et krav fra forsikringen sker på et kendt og ensartet kvalitetsniveau.

Forsikring & Pension registrerer mekaniske installatører, AIA-installatører, vagtvirksomheder, ADK-installatører, TVO-installatører og sikringsrådgivere, som er ISO 9001-certificerede og opfylder specifikke faglige krav. 

En del leverandører, som etablerer sikring og overvågning, er ikke registreret hos Forsikring & Pension. Ligeledes etableres der mange løsninger, hvor produkterne ikke er registrerede hos Forsikring & Pension.

At vælge sådanne leverandører og produkter stiller større krav til køberen, som selv må undersøge og dokumentere kvalitetsniveauet for produkter og installation/montage.

En lang række af håndværkere kommer ofte i fysisk kontakt med allerede etablerede sikringsløsninger. Det er af største vigtighed, at disse håndværkere holder sig for øje, at de ikke må adskille eller ændre på disse løsninger.

Såfremt sikringsløsningen efter fremmed håndværkers arbejde ikke lever op til forsikringens krav, risikerer forsikringstageren reduceret eller ingen dækning ved en eventuel indbrudsskade.

Forsikringsselskaber stiller ofte krav om sikring, så risikoen bliver nemmere at identificere, hvormed præmien også bliver mulig at afstemme med risikoen.

Politi og forsvar kan også være kravstillere inden for sikringsområdet. Det gælder personsikkerhedsopgaver, våbenopbevaring, egne anlæg og kontorer, samt andre bygninger af særlig samfundsmæssig betydning.

En virksomhed bør fastlægge en sikringsstrategi, hvorved virksomheden vurderer risikoen ved forskellige skadescenarier og vælger sine prioriteter.

Nedenfor følger en række betragtninger om nyttevirkningen af forskellige tiltag.

Succeskriteriet for en sikringsstrategi er mindst mulig skade. Heraf følger, at en sikring, som tidligt hæmmer og melder, vil have god virkning.

Når de fysiske forhold muliggør det, og når tyvetækkeligheden er stor, kan sikringen og/eller overvågningen påbegyndes ved områdets perimeter.

Etablering af hegn, pullerter eller anden perimetersikring virker hæmmende, mens etablering af et udendørs alarm- eller TV-overvågningssystem kan melde om uvedkommende tilnærmelse inden et egentligt angreb er påbegyndt.

Bygningens skal (S) (den ydre grænseflade), giver den næste mulighed for at hæmme og melde om angreb. Gitre, sikringsglas, låse og forstærkninger vil forsinke, mens en overvågning af det sikrede område vil bidrage til hurtig alarmering og iværksætte en reaktion imod angrebet.

Det kan være af stor gavn at etablere sin sikringsløsning, som melder om angreb på et meget tidligt tidspunkt. En indvendig montage af gitre på vinduer og døre, er eksempel på denne tankegang: Tyven knuser ruden, hvormed alarmen aktiveres, men gitret forsinker stadig angrebet.

Når tyvetækkeligheden er begrænset til enkelte emner eller når tyvetækkeligheden varierer fra rum til rum, kan sikringen etableres med cellesikring (C) (et afgrænset område) for øje. I en sådan løsning forstærkes cellen, mens overvågningen ofte etableres både i og omkring cellen.

Når det tyvetækkelige kan opbevares på et meget afgrænset område, f.eks. i et sikringsskab, vil sikringen kunne etableres som en objektsikring (O).

Objektet vil normalt udgøre den mekaniske sikring som hæmmer, mens overvågning etableres på og omkring objektet.

Med denne bevægelse udefra og ind til objektet, ses værdien af en god forsinkende sikring, og en hurtigt og konkret meldende overvågning.

Formålet med forsinkelsen er at give ejer eller dennes repræsentant typisk en vagtvirksomhed tid til at komme frem til det angrebne sted og iværksætte yderligere foranstaltninger.

Sikring har sin virkning udenfor virksomhedens åbningstid, og kan være sat ud af funktion i åbningstiden. Dette skift nødvendiggør interne aftaler om, hvem der sætter sikringen i funktion.

Udnævnelse af en sikringsansvarlig, som i det daglige og på et mere overordnet plan er ansvarlig for sikringsniveauet, kan anbefales. Dette kan også øge organisationens/virksomhedens bevidsthed om sikringen, fordi den sikringsansvarlige inden sit fravær skal overdrage ansvaret til en anden person i virksomheden.

Dagligt bør der foretages en gennemgang af virksomhedens område. Daglige rutiner kan forebygge indbrud og skader. Hvem har f.eks. ansvaret for at lukke virksomheden efter arbejdstid? Det bør afklares og gerne skrives ned.

Her er et eksempel på en kontrolliste til en fyraftensrunde. Kryds de rutiner af, som passer til virksomheden og print listen ud:

Fyraftens tjekliste

Sørg for at:

• Åbent udsyn rundt om virksomheden - der er ikke containere/skrald eller andet oplag, som man kan gemme sig bag
• Alarmanlæg - er tilkoblet
• Bærbart edb-udstyr og digitalt fotoudstyr - er låst inde, eller i det mindste ikke synligt udefra
• Belysning- er tændt eller slukket som aftalt
• Intet er unormalt og mistænkeligt - varer der af "uforklarlige" grunde er anbragt tæt ved porten
• Nøgler- er ikke efterladt i dørlåse og andre sikringsenheder
• Persienner og gardiner - er rullet ned/trukket for, så der ikke kan kigges ind
• Porte og lemme - er lukket og forsvarligt aflåst
• Rumovervågning - er fuld dækkende i de fastlagte overvågningsområder eksempelvis efter flytning af varer, inventar og lignende og er ikke maskeret
• Sikringsgitre - er på plads og fastlåst
• Udvendige lysfølere - er ikke dækket/ødelagt
• Værdiopbevaringsenheder og pengeskabe - er lukket og låst
• Varer og ting - er ikke efterladt i uaflåst bygning
• Vinduer - er lukket og forsvarligt fastholdt (tilhaspet)
• Yderdøre - er lukket og forsvarligt aflåst