Vejledningen om perimetersikring er udarbejdet som et værktøj til personer, der på forskellig vis beskæftiger sig med beskyttelse af værdier, som er placeret i områder udenfor bygninger. Vejledningen er primært tænkt anvendt på erhvervsområdet.

Det er den enkelte sikringsopgave, der afgør valget af perimetersikringens form og styrke i forhold til områdets art og beliggenhed. Som det vil fremgå af vejledningen, kan mekanisk sikring kombineres med elektronisk overvågning, som giver mulighed for ekstern alarmafgivelse.

Kapitlet indeholder de grundlæggende definitioner, samt beskrivelse af perimetersikringens mekaniske og elektroniske elementer og muligheder. For almindeligt anvendte typer af hegn og porte er angivet minimumskrav for forskellige sikringsniveauer, herunder karakteristik og styrke.

Lovgivning og lokale bestemmelser skal tages i betragtning forud for sikringens projektering og etablering. Desuden henledes opmærksomheden på nationale og internationale krav, normer og standarder:

• Bekendtgørelse af Lov om hegn – Lov nr. 799 af 11. december 1987
• Kommunale lokalplaner, servitutter m.v.
• Byggevaredirektivet
• Maskindirektivet
• Sundheds- og sikkerhedsdirektivet
• Lavspændingsdirektivet
• Stærkstrømsbekendtgørelsen
• Nationale sikkerhedsforskrifter
• EPPA forskrifter

Perimetersikring kan skabes ved en naturlig hindring, mekanisk sikring, elektronisk overvågning, præventiv belysning og kombinationer heraf.

Fysiske hindringer kan være naturlige eller etablerede i form af en mekanisk sikring. En naturlig forhindring eller et hegn, der afgrænser et område, vil således tydeligere markere områdets afgrænsning, virke præventivt imod indtrængning og forsinke indtrængningen på området.

En variant af hindringer er chikaner og bump, som besværer adgangen.

Afgrænsning af et område med naturlige forhindringer kan f.eks. være beplantninger bestående af tornede eller tætte vækster, stensætninger, jordvolde, grøfter eller vandløb.

Når afgrænsningen af et område sker med brug af konstruktioner i jern og træ, som er solidt befæstet, er der tale om mekanisk perimetersikring. Både hegn, porte, bomme og pullerter er produkter indenfor denne sikringsform. Se afsnit 40.

Afhængigt af formål og risikoniveau kan perimeteren overvåges i et uafhængigt system eller som supplement til mekanisk sikring.

Et sådant overvågningssystems komponenter er ikke beskyttet af bygningen, hvorfor planlægningen af udendørs overvågningsanlæg skal tage særligt højde for miljøet og omgivelserne samt den øgede sabotagerisiko. Mere herom i afsnit 50.

Elektronisk overvågning kan ikke erstatte en fysisk hindring, men kan registrere en indtrængen og videregive melding herom.

I mange situationer kan perimeteren med fordel sikres samtidig med, at det sikrede område overvåges elektronisk. Udover den præventive effekt kan et sådant system dokumentere og videregive information om forsøg på indtrængen på området.

Et kombineret system viser sig især anvendeligt, når der ønskes hurtig indgriben overfor angreb mod bygninger med højt risikoniveau.

En mekanisk sikring skal være tilpasset det vurderede risikoniveau og modsvare gennembruds- og forceringsmuligheder.

Den mekaniske sikring kan bestå af hegn, punktsikring, porte m.v., hvor der projekteres ud fra en række forskelligartede parametre f.eks. design, klatresikring, gennembrydningstid, tryk/trækstyrke, vindmodstandsevne og levetid.

Mekanisk perimetersikring beskrives i tre sikringsniveauer:

• Afgrænsning: hvor man blot ønsker at markere det sikrede område og skabe en fysisk hindring, så personer eller køretøjer uden ærinde ikke uden videre eller på grund af uvidenhed kommer til at bevæge sig ind på områder, hvor de er uønskede.
• Beskyttelse: hvor man effektivt ønsker at forhindre uønsket adgang til det beskyttede område og skabe tryghed.
• Sikring: Hvor man udover ovenstående beskyttelse, ønsker at sikre personer, gods og ejendom.

For hvert af de tre niveauer og for almindeligt anvendte sikringselementer angives en række minimumskrav, som anvender følgende terminologi:

Der anvendes forskellige materialer til hegnskonstruktioner, og disse kan suppleres med pigtråd eller el-hegn af varierende typer.

Valg af hegn afhænger blandt andet af:

• lovmæssige krav – generelt for lokalområdet (hegnsloven)
• de indhegnede varers værdi og tyvetækkelighed
• risiko for hærværk
• hvilke angrebsmidler eventuelle indtrængere forventes at anvende
• om hegnet skal suppleres med elektronisk overvågning.

Befæstigelse
Hegnets eller portens stabilitet afhænger af et solidt fundament, altså betonen og jordbundsforholdene.

Befæstigelsen skal være af en sådan kvalitet, at den kan holde hele levetiden for hegnskonstruktionen. I den forbindelse skal der også tages højde for lokale forhold: vind, salt, vand, trafik, m.v.

Fundamentet skal være af en sådan størrelse og kvalitet, at konstruktionen kan tåle en lettere påkørsel.
Funderingsdybden skal som minimum være 90 cm for at sikre, at fundamentet er i frostfri dybde.

 
Mekanisk styrke
Udover de forhold, der er nævnt under befæstigelse, skal hegn og port kunne tåle en given belastning af vind eller ved angreb.

Hegn og porte skal have en styrke, så de ikke kan ødelægges uden brug af værktøj eller maskiner.

For de forskellige hegnstyper er der forskellige parametre for styrken:

• Dimension på og styrke af tråd, rør eller gitter.
• Deformationsmodstand og brudstyrke.
• Afstanden mellem rør eller størrelsen på ”maskerne” i trådnet eller gitter.
• Horisontal og vertikal styrke af samlingen mellem trådnettet eller panelet.
• Styrken af stolperne i hegnet.
• Modstandsstyrke mod vindlast og tryk/træk.

For porttyper er styrken af portbladet det væsentlige, hvilket kan udtrykkes ved udbøjning og nedbøjning.

Udfyldningen af portrammen kan være som en af de fire hegnstyper, hvor typen har betydning for både styrken af portbladet og sikringen, hvad det er udfyldt med, men det er udbøjning og nedbøjning, der er de direkte udtryk for styrken.

Overfladebehandling
Overfladebehandlingen er af afgørende betydning for konstruktionens levetid, og det betyder naturligvis også noget for, om udseendet forbliver pænt.

Overflader på anvendte materialer skal være af en sådan beskaffenhed, at de kan opholde sig i dansk klima i minimum 10 år. Der stilles ikke noget krav til type af overflade så længe det lever op til levetiden. Kravet gælder for korrosion såvel som andre forhold, der måtte have indflydelse på materialets levetid.

Hegn bestående af stolper, hvor imellem der er udspændt en eller flere ståltråde. Højden kan variere, ligesom der kan være anvendt pigtråd.

Flytbare hegn består af sektioner, der samlet udgør et hegn, der er velegnet til midlertidig indhegning af f.eks. byggepladser, festivaler, m.m. Hegnsrammerne, der kan have løftebøjler, nedsættes i betonfødder eller vinkelstøtteben. Rammerne spændes sammen.

Fletvævet i et fletvævshegn består af en galvaniseret kernetråd med eller uden plastbelægning. Derover indgår mellemstolper, endestolper, hjørnestolper, eventuel sikring mod klatring samt skråstivere.

Paneler bestående af overfladebehandlede svejste stålprofiler. Derudover indgår mellemstolper, endestolper, hjørnestolper og eventuelt anden indbrudssikring.

Minimumskrav for stålgitterhegn (panelhegn)

Baluster-/palisadehegn består af svejst til vertikale profiler. Derudover indgår mellemstolper, hjørnestolper, endestolper og eventuel sikring mod klatring.

Minimumskrav for baluster-/palisadehegn:

Denne sikringsmetode vinder udbredelse, idet den kan etableres på udsatte steder, og med muligheden for automatisering opnås stor fleksibilitet.

Traditionelle faste punktsikringskomponenter består af beton- eller stålsøjler.

Halv- og helautomatiske pullerter vinder indpas. Disse findes i mange forskellige diametre og godstykkelser.

Visse pullerttyper kan styrkemæssigt karakteriseres som "terrorpullerter".

Roadblocks, udført i en kraftig stålkonstruktion, er en anden meget effektiv, automatiseret punktsikring. En roadblock skal kunne stoppe selv store tunge køretøjer.

Tirekillers er en anden effektiv sikringsforanstaltning, hvis truslen er køretøjer i bevægelse.

Ved valg af passagemuligheder til det perimetersikrede område er det vigtigt, at porte og låger vælges i samme eller bedre mekaniske styrke end den øvrige perimetersikring.

Porte og låger skal desuden være sikret mod afløftning ligesom aflåsningens kvalitet og form er vigtig.

Porte fås fra simple, manuelt betjente enheder og til store elektrisk-betjente skydeporte.

Valget af port afhænger af behovet i modstandsstyrke og funktionalitet. I dette beskrives parametre af betydning for valget.

Generelt om nedbøjning
Defineres som den maksimalt tilladelige nedbøjning målt i millimeter ved en belastning på egenvægten + 100 kg (1 kN) i vertikal retning på portbladet umiddelbart før det understøttes ved anslagsstolpen eller skudriglen. Værdierne kan ses i kravene senere i kapitlet.

Et eksempel: På sikringsniveau Beskyttelse må nedbøjningen højest være 1/100 x S, hvor S er portbladets frie spændvidde. Det vil sige, at en port på 6 meter højest må have en nedbøjning på 60 mm.

Generelt om udbøjning 
Defineres som den maksimalt tilladelige udbøjning målt i millimeter ved en belastning på egenvægten +200 kg (2 kN) i horisontal retning på portbladet umiddelbart før det understøttes ved anslagsstolpen eller skudriglen. Værdierne kan ses i kravene senere i kapitlet.

Et eksempel: På sikringsniveau Sikring må udbøjningen højest være 1/125 x S, hvor S er portbladets frie spændvidde. Det vil sige, at en port på 6 meter højest må have en udbøjning på 48 mm.

Svingporte kan være enkelt eller dobbeltfløjede, men er karakteriserede ved at sidde fast på hængsler, og de svinger op på tværs af hegnets længderetning.

Dobbeltfløjede svingport er udstyret med en skudrigel eller lignende på midten, så porten ikke kan trykkes op.

Portbladet monteres i en højde, som sikrer frigang til åbning af lågen, men omvendt ikke tillader, at uvedkommende kan kravle under porten.

På en dobbeltfløjet port måles højden over terræn ved skudriglen.

Aflåsning af porten skal modsvare sikringsniveauet.

På det højeste sikringsniveau anvendes især to typer af lås:

• Paskvilelås: låsekasse, som har to modsatrettede rigler.
• Hage-rigel lås: en låsekasse hvor riglen er udført som krog.

Hængsler på svingporte skal sikres, så det ikke er muligt for uvedkommende at løfte eller på anden måde at frigøre porten fra portstolpen.

Dette kan f.eks. opnås ved at påmontere et beslag, så det kun er muligt at løfte porten af, når den er åben.

Der kan også påføres kemiske midler på bolte og lignende, så disse ikke umiddelbart kan løsnes.

Hængsler skal dimensioneres, så de kan holde til en vertikal påvirkning på 200 kg i portens yderste ende, uden at blive deformerede eller gå i stykker.

Minimumskrav til enkelt svingport:

Minimumskrav til dobbelt svingport:

Skydeporte åbner i hegnets længderetning ved, at porten maskinelt eller manuelt skubbes frem og tilbage.

Hvor porten er automatisk, skal motoren kunne frikobles for manuel betjening. Adgangen til frikoblingsmekanismen skal være sikret i et niveau passende til sikringsniveauet.

Minimumskrav for skydeport:

Cyklus for en skydeport er forløbet fra lukket tilstand til åben, og tilbage til lukket.

Cyklus fastlægges ud fra trafikmængden og risikovurderingen, hvor der også skal gøres overvejelser om risikoen for, at uvedkommende passerer ubemærket, mens porten er åben.

På det øverste sikringsniveau kan der etableres en sluse med to porte, hvor den ene port kun kan åbne, når den anden er lukket.
På de to øverste sikringsniveauer skal hjulophængene være sikret mod afløftning, så man ikke på simpel vis kan sætte porten ud af funktion.

Enhver automatiseret port skal være forsynet med en klemmebeskyttelse, som forhindrer fastklemning - både når porten åbnes og lukkes. For at beskytte motoren og sikre lukning, kan der også etableres fotoceller, som overvåger mod genstande, som kan forhindre portens lukning.

En bom har en afgrænsende og trafikregulerende effekt og kan bruges til at markere en linje, som ikke bør overskrides.

En bom kan være administreret af en person, som tillader passage og sørger for bommens åbning og lukning. Tilsvarende kan der være tilsluttet et elektronisk system, som åbner og lukker bommen, når givne betingelser er opfyldt.

En bom er typisk fastgjort i den ene side og kan enten hæves eller drejes.

En bom kan ikke standse et køretøj, men påfører køretøjet mindre eller større skader ved påkørslen.

En rotationslåge er opbygget omkring en midterstolpe, hvorpå låger er fastgjort, og hvorom disse låger drejer.

Der kan anvendes en person-karrusel til den gående trafik.

En personkarrusel kan bruges til at ensrette den gående trafik samt udføre en tællefunktion.

En karrusel i kombination med en kortlæser eller et kodetastatur er en effektiv adgangskontrol ved indgangen til et område, der ønskes sikret/overvåget.

Muligheden for at omgå karrusellen skal være afstemt med sikringsniveauet.

Elektronisk overvågning som uafhængigt system eller som supplement til en fysisk perimetersikring må overvejes nøje med hensyn til fordele og ulemper inden en evt. etablering.

For at begrænse antallet af fejlalarmer m.m. er der en række faktorer, der skal iagttages:

De elektroniske overvågningssystemer kan inddeles i tre systemtyper:

• Stråledetektorer monteret på f.eks. stolper
• Nedgravede detektorer
• Detektorer til hegn.

Der findes flere forskellige typer stråledetektorer som f.eks. mikrobølger, laser, aktiv infrarød og passiv infrarød. Af disse er mikrobølger og aktiv infrarød de mest anvendte.

Mikrobølge-detektorer virker ved en sender og en modtager, hvor imellem der udveksles signaler. Alarm udløses ved afbrydelse eller forstyrrelse af signalerne.

Fordele:

• Lang rækkevidde
• God jordberøring
• Nem etablering

Ulemper:

• Bred stråle, der kræver jævnt terræn
• Risiko for krybezone skal iagttages

Smalle stråler af infrarødt lys fra sender til modtager, hvor afbrydelse eller forstyrrelse af disse udløser alarm.

Fordele:

• Lang rækkevidde
• Nem etablering og justering
• Svær at omgå /maskere (sabotagerisiko)

Ulemper:

• Forcérbar ved at kravle under eller hoppe over strålerne
• Følsom overfor vejrforhold (sne, tåge, kraftig regn)
• Kræver vedligeholdelse af vegetation

Passiv infrarød detektor detekterer ændring i den infrarøde stråling.

Fordele:

• Nem etablering: Kun én enhed

Ulempe: 

• Meget følsom overfor vejrforhold, vegetation, dyreliv,
  og vibrationer

Såfremt behovet er “usynlige” detektorer, kan der installeres nedgravede detektorer. Et nedgravet og dermed camoufleret detektorsystem kan tilpasses og følge næsten alle terrænforhold.

Et seismisk system består af specielle mikrofondetektorer, kaldet geofoner, nedgravet lige under jordoverfladen og sammenkoblet via et kabel, der er tilsluttet en signalbehandlingsenhed. Når en person betræder jorden, vil der opstå vibrationer, der forplanter sig gennem jorden og opfanges af geofonerne.

Fordele:

• Ingen problemer med ujævn grund
• Driftsikker
• Begrænset vedligeholdelse

Ulemper:

• Meget følsom over for vibrationer og dyreliv
• Snelag dæmper følsomheden

H-field (højfrekvensområde) virker ved to "lækkende" coaxialkabler, som nedlægges parallelt under jordoverfladen. Et højfrekvensfelt afgives via lækagehullerne i det ene kabel og modtages via huller i det andet kabel. En sammentrykning af jorden ændrer det modtagne signal og aktiverer derved alarmen.

Fordele:

• God ved varieret terræn
• Begrænset vedligeholdelse
• Justeringsmulighed for vægttrykket

Ulemper:

• Ikke egnet til vådområder
• Følsom overfor underjordiske vandførende afløbsrør
• Trærødder i nærområdet medvirker til øget fejlalarmering

Det fiberoptiske system virker ved lyslederkabler, der ligger nedgravet som et tæppe ca. 6 cm under jordoverfladen. Ved lyslederens begyndelses udsendes et konstant lyssignal til modtager i kablets slutning. Et tryk på jordoverfladen forplantes ned i jorden og afbøjer lyslederkablet, hvorved lyssignalet ændres, hvilket udløser alarm.

Fordele:

• Ufølsom over for elektrisk støj
• Lang rækkevidde
• Høj tolerance overfor vind og vejr
• Høj sabotagesikkerhed

Ulemper:

• Kan let blive ødelagt, ved uheld eller hærværk.

Et hegn kan påmonteres et eller flere elektroniske detektorsystemer. Opsætning af sådanne systemer på hegn i ujævnt terræn kan være besværligt. Et sådant system er også følsomt overfor bevoksning, som kan ramme hegnet.

En impulsbaseret hegnsalarm virker ved at sende impulser gennem et kabel, der er fastgjort til hegnet. Forstyrrelser af forskellig art reflekteres i impulserne, og i signalbehandlingen kan der skelnes mellem overklipning, klatring, vind, regn, trafik og andet. 

Fordele:

• Høj detektionsnøjagtighed
• Høj sabotagesikkerhed

Ulemper:

• Megen justering

Ved montage af mikrofonkabel på hegnet opnås høj følsomhed overfor mekaniske påvirkninger. Mikrofonkablet består af et coaxialkabel med speciel isolation mellem inderleder og skærm, og alarm udløses ved detektion af bøjning af kablet.

Fordele:

• Hurtig installation
• Følger hegnets linier
• Begrænset vedligeholdelse

Ulemper:

• Følsom overfor vind og vibrationer

Det fiberoptiske system, som består af et lyslederkabel, monteres via bæretråden på hegnet. Senderen i den ene ende frembringer et konstant lyssignal i lyslederen. Ved tryk på hegnet bøjes lyslederkablet, hvorved lyssignalet ændres, hvilket registreres af modtageren, og der afgives alarm.

Fordele:

• Ingen følsomhed overfor elektronisk støj
• Lang rækkevidde
• Normalt upåvirket af vind og vejr
• Høj sabotagesikkerhed

Ulempe:

• Kræver indbygning i bæretråden
• Kan let ødelægges, ved uheld eller hærværk

El-hegn består af tråde monteret på hegnets indvendige side og har en såvel præventiv som aktiv funktion. Ved forsøg på gennembrydning eller overklatring udsættes indtrængeren for et smertefuldt men uskadeligt stød, og samtidig afgives alarm.

Elhegn kan med lavvolts overvågning i dagtimerne, give alarm ved overklipning, selv når systemet er frakoblet.

Installationen skal foretages, så mennesker og dyr ikke uforvarent kan komme i berøring med de elektriske tråde.

Ved TV-overvågning af perimeteren opsættes kameraer, som kan virke præventive, detekterende og dokumenterende.

Ved anvendelse af TV-overvågning skal man være opmærksom på lovgivningen på dette område.

Kameraer kan, hvor dette vurderes nødvendigt, placeres inden for perimetersikringen for at undgå hærværk mod og tyveri af disse.

Af præventive grunde kan en synlig placering af kameraer være fordelagtig.

TV-anlægget danner sit eget alarm- og overvågningssystem, hvis det udbygges med et “videomotion detection” system (VMD). Dette system reagerer ved ændring af videosignalet fra kameraet.

Data fra TV-anlæg kan transmitteres på forskellige måder, lokalt eller til andre lokationer f.eks. kontrolcentral.

Belysning af adgangsveje, områdegrænser samt vitale områder er et supplement til den fysiske områdesikring.

Belysning kan være permanent eller tændes ved detektering. I tilknytning til TV-overvågningsanlæg kan belysning have en umiddelbar præventiv virkning, der mindsker forsøg på uretmæssig adgang. Belysning gør det muligt for forbipasserende, personalet på virksomheden eller kontrolcentralen at opdage indtrængende personer før de når frem til deres mål.

Belysningen kan, hvis den ikke vælges og anvendes korrekt, være til hjælp for indtrængeren. Brugen af belysning skal derfor koordineres med den øvrige sikring.

Permanent belysning af områdets grænser, adgangsveje og vitale områder kan monteres på forskellige måder f.eks. ved at anbringe lysarmaturer på master, husmure eller hegn.

Når belysning af områdets grænser, adgangsveje og vitale områder aktiveres ved påvirkning af sensorer, detektorer og lign. betragtes det som detektoraktiveret belysning.

Eksempel 1

Følgende skitse viser et eksempel på en kombination af nogle af de omtalte løsninger indenfor perimetersikring og –overvågning: Fletvævshegn, stråledetektorer, nedgravet detektor, detektoraktiveret belysning og TV-overvågning.

I det viste eksempel kan reaktionen på indtrængen være, at stråledetektoren tænder perimeterbelysningen, og der påbegyndes automatisk optagelse med det nærmeste kamera. Ved efterfølgende påvirkning af den nedgravede detektor påbegyndes transmission af billeder til kontrolcentralen, som rekvirerer vagt til stedet.

Eksempel 2

Følgende skitse viser en sluse gennem et dobbelt hegn.

Ved ønske om særlig høj sikring kan der anvendes to separate hegn og porte, eventuelt suppleret med elektronisk overvågning imellem hegnene samt roadblocks ved indkørslen.