Certificering af AIA-installatører
Certificering af AIA-installatører
Certificering af AIA-installatør - december 2025
Revisionsoversigt
| Oversigt over seneste ændringer |
| Dato | Afsnit | Ændring |
| December 2025 |
Generelt |
Teksten er opdateret i henhold til Sikringsguiden |
Alment
For at blive registreret hos Forsikring & Pension som AIA-installatører, der sælger, projekterer, installerer og servicerer AIA-anlæg i henhold til sikringsniveauerne, skal virksomheden være ISO 9001 certificeret i henhold til den enhver tid gældende internationale standard.
Det kan man med fordel gøre i samarbejde med en udbyder af kvalitetsledelsessystemer, således at alle relevante processer sikres indarbejdet i virksomheden.
Herefter skal der årligt foretage intern audit, der enten gennemføres af virksomhedens kvalitetsansvarlige, eller en certificeringsudbyder.
Endelig skal der hvert år, inden for den 3-årige certificeringsperiode, gennemføres ekstern audit, fra et DANAK akkrediteret certificeringsorgan, som gennemgår virksomhedens kvalitetsledelsessystem og hvis alt findes i orden vil certificeringsorganet efterfølgende udstede et certifikat.
Det udstedte certifikat skal AIA-installatøren uploade på Sikringsguiden.dk.
Virksomheden skal opfylde alle krav i 'AIA – kravspecifikationen – certificering af AIA-virksomheder’, som er udarbejdet af Forsikring & Pension sammen med en række af branchens interessenter. Alle kravspecifikationer kan findes på Sikringsguiden.dk under ”Publikationer”.